JPMynster

175 ingen Modsigelse er saa stærk, at den ikke kan over­ vindes ved Aandens Magt. Thi Menneskeaanden er i dybeste Fo rstand Guds Aand, og d e t e r g e n n em M e n n e s k e a a n d e n s F r e m g a n g , Gud k o m m e r til B e v i d s t h e d 0111 sig se lv . — Alt vilde den mægtige hegelske Filosofi omfatte, Alt vilde den forstaa. Den indrømmede Religionen sin Plads og bøjede sig fol­ dens Ret; men f o r s t a a den, vilde den. Den pegede paa K ristendommens Hoveddogme: Guds Aabenbarelse i Jesus fra Nazareth, og sagde: «Er dette ikke i Billed­ form, hvad jeg giver i Tankens. E r det ikke Gud, som Du jo kun kender som subjektivt Begreb, der her træder ind i Naturens (Tidens og Rummets) Verden, som objektiverer sig, d. v. s. afføder sin Modsætning, bliver synlig og sanselig og derpaa gaar under for at opstaa som forklaret A and» . Hegel kunde sige: «Selv den vanskeligste af alle Troens Sætninger, T r i n i t e t s - d o g m e t, tinder sin Løsning i min Filosofi». Og til syvende og sidst, for at sige det lige rent ud: kun B e g r e b e t, Idéen, h a r R e a lite t. Det kommer blot an paa ikke at spare sig for det Arbejde, at begribe. A lt k a n b e g r ib e s . S e lv G ud k a n b e g r ib e s , og hans Liv ligger k lart for Begrebets Blik: «Gud sér os med det samme Øje, vi sér ham!» — Det er nu interessant at iagttage denne Filosofis Virkning i D anm ark: ikke alene i strengere videnskabe­ lig Henseende (thi det er jo gammelkendt, at Heiberg og Martensen vare dens Bannerførere, den Første som filosofisk Skribent, den Anden som theologisk Universi­ tetslærer), men at iagttage Hegelianismens Forhold til vor Poesi. Thi kuriøst er det, at han, den alvorlige Berlinerprofessor, der med al mulig tysk Pedanteri og lærd Værdighed docerede sin Lære for de filosofisk Indviede og aldrig nedlod sig fra Idéens Bjerg til den profane Hob, der tum lede sig 0111 dets Fod, der aldrig indlod sig paa at gøre sig «mere forstaaelig» — at han