JPMynster

179 „Paa Tankens Slot bor Studenten glad og lever højt, som man kan vide. Han søber Nektar af Idéens Fad og blæser saa ad det Solide. Og som hans Genboer her i Verden staar den Flok, som rundt i Livets Mølle gaar med Sav og Høvl, med Gods og Vrøvl, med lænket Fod og stækket Vinge“. —

Da Hostrup som gammel Mand og forlængst Grundt­ vigianer nok vilde reducere sin hegelske Ungdomsperiode til det m indst Mulige, paastod han i sine Memoirer, at hans Livssyn fra «Genboerne» (1844) allerede havde taget en anden Retning (1846) i «En Spurv i T rane­ dans». Men vi tro ham ikke: hans Sprog røber ham ; han er en Hegelianer. «Lokkende Toner trænge sig ind i Studentens ensomme Bolig; Verden er lys, og Kvinden er saa smuk». Med et Suk stænger han sin Dør. „Men i hans Kammer Fristeren forsvinder hurtig igen. Verden formindskes; Pigens røde Kinder brat falme hen. Det er ingen Tilfældighed, at Rythme og Versform i denne smukke Studentersang er laan t fra Heibergs Reformationskantate, hvor det paa ægte hegelsk Vis hedder, at «Tanken opsteg til det Høje, den Gang den nedsteg i sig selv». Ej heller er det en Tilfældighed, naar Meningen i ovenstaaende Citat er adækvat med Indholdet af Strofen i «Protestantismen i Naturen» III. „Vend mod Dit Indre Dit Blik! Højt over Jorden stige vi til Kampen: Evigheds Porte aabnes for vor Sans. Og vi sé ved Lampen Musernes Dans“. —

Hvad i Din Verden forgik, vil i Din Tanke Du finde. A lt det F o r sv u n d n e d er in d e L iv og T ilvæ r e ls e fik .“ -----

12*