JPMynster

180

At opøse Begrebet af Tingen; at sætte det saaledes vundne B e g re b som T i n g e n s h ø j e r e V i r k e li g h e d ; at Tingens Begreb var d e n s e g e n lig e R e a l i t e t — slige Sætninger vakte F ryd i Hegelianernes Hjerter. At der vist nok indeholdes en dyb Sandhed i dem, tø r ikke benægtes; men at de filosofiske Neofyter lige fra Hei- berg til Hostrup drev dem ud i deres Ekstrem , kan ikke omtvivles. Vor Tid, der jo i sin idéløse Realisme og forvirrede Flovhed er gaaet til den modsatte Yder­ lighed, vil vel næppe en Gang forstaa hine Tanker. — Hvorledes stillede nu den ædruelige Mynster sig til denne ny Tankerus? Kritisk, kan m an begribe. Han var jo opdragen i den strenge kritiske Skole; ikke alene Tænkningens, men ogsaa Livets. I m indre end en Menneskealder havde han ikke alene sét de mest forskellige filosofiske Systemer, men ogsaa de mest modsatte Statsforfatninger, komme og forsvinde. Hans Sjæl var for sund til at blive blaseret heraf; men hans Erfaringer havde stillet ham prøvende lige overfor alt Nyt i den kulturelle Verden; og han tillod sig at prøve den danske Hegelianisme. Tillod sig? J a naturligvis: det var jo Modefilosofien, og vé den, der sæ tter sig op mod Moden. Spørg blot J o u rn a lis te rn e ! N a tu r­ ligvis søgte m an at ignorere Mynster: «han var en Mand, der var ganske overfløjet af Tidens videnskabe­ lige Udvikling»*), og i «Akademisk Læseforening»s tyrkiske Sofa dømtes han til at være «et antikveret Moment»**). Skønt det nu vist nok havde været en interessant Opgave for de unge Dialektikere at paavise, hvorledes «Momentet Mynster» var hævet til en højere Idealitet paa det theologiske Udviklingsstadium , d e mente at repræsentere, synes dog Ingen at have haft særlig Lyst hertil. Nogen Skyhed for at indlade sig

*) «Fædrelandet» f. 1841. **) Waage a. S. 113.