JPMynster

181 med denne støtte, tankefaste Mand h a r vel b landet sig heri. Selv den elegante, filosofiske F lanør, Heiberg, lader ham gaa Ram forbi i «En Sjæl efter Døden», hvor endog S i b b e r n maa holde for. •— Mynster lod sig i ethvert Tilfælde ikke drive ud af sin Position, «selv om m an kunde overbevise ham 0111 , at han stod der alene som Levning fra en svunden Tid»*). Heiberg, der var utrættelig i at udbrede Mesterens Idéer, havde i et Skrift «Om Filosofiens Betydning for vor Tid» indbud t til en Række Forelæsninger. De kom ikke i Stand; men det var ikke Indbyderens Skyld; thi han havde ved Fremsæ ttelsen af hegelske Paradokser gjort disse Forelæsninger saa tillokkende som vel m u ­ ligt for alle dannede Tilhørere. Mynster tager nu disse for i nogle Bemærkninger 0111 d e n r e l i g i ø s e O v e r ­ b e v is n in g * * ). Heiberg formener, at de ærligt Troende leve i en uskyldig Illusion, idet de indbilde sig at tro; men i Grunden tvivle de. «Hvis man kunde bevise dem Guds Tilværelse og Sjælens Udødelighed», som man beviser Rigtigheden af en m athem atisk Hypothese, saa vilde de «føle sig uendelig lykkeligere end tilforn». Religionen h a r nu i sin antikverede Skikkelse kun Be­ tydning for den Udannede; den maa ligesom Kunsten og Poesien gennemtrænges af den filosofiske Tanke for at faa en ny Form og avle nyt Liv. — Det er herimod, Mynster protesterer: Religionen og dens Form hører inderligt sammen; Form en er netop dens E jen­ dommelighed. Heiberg synes heller ikke at mangle Sans herfor. Men hvorfor gør han da Kristendommens billedlige Form til Skallen, det Tilfældige, og dens skjulte, filosofiske Idé til Kærnen, det Sande. Hvortil skal det da gavne at «hæve» Religionen til en ny

*) «Rationalisme og Supranaturalisme» optrykt i Bl. Skrifter II., 96. **) Dansk Ugeskrift 1833, optrykt i Blandede Skrifter a. B. 73.