JPMynster

182 Form , «en ny Tilfældighed»; det vilde jo blot være »at sætte en ny Løgn i den gamles Sted»? — Og nu den Tro, der skal kunne bevises som en m athem atisk Sætning; hvorledes forholder det sig med den? Lad en Mathematilcer og Astronom ti Gange komme til det Resultat, at der dér og dér m aa findes en P lanet; hvis han er en Avtoritet i sin Videnskab, vil Pub likum tro ham paa hans Forsikring. Men dersom hans mathe- matiske Bevis (det være nok saa soleklart) staar i F o r­ bindelse med Menneskenes dybeste In teresser og Følel­ ser, og de i saa Henseende føle sig b røstho ldne, vil han aldrig faa dem til at gaa ind herpaa, m e d m i n ­ d r e h a n g iv e r d em S y n fo r S agn . At Saadant kan medføre den modsatte Yderlighed, véd Mynster meget vel. Ogsaa han er enig med Heiberg i, at det store Pub likum hellere end gerne «gaber paa Fy rst Hohenlohes M irakler og lytter til N. N.s*) Spaadomme», og at en Art Kristne alle Dage h a r vugget sig i Fo re­ stillingen om Kristi lOOOaarige Rige, hvor «de Hellige» og «Retfærdige» skulle regere, i det farisæiske Haab, at deres Modstandere skulle nedstødes i navnløs E len­ dighed. Men til T rods for saadanne Udskejelser af en T ro , der higer efter plumpe Haandgribeligheder, vil Mynster dog hævde, at dér, hvor det gælder en Sand­ hed, som staar fast i Liv og Død, dér forlanges ikke først og fremmest Tankens Bevis, men A n s k u e l s e n s V is h e d . Derfor vil den virkelig F romm e altid søge til Aabenbaringens Bog (thi at det her ikke er Sans­ ningen, men Historien, som overleverer os Æmnet, gør ingen Forskel). Her træder en guddommelig P erson ­ lighed os i Møde, her er Højhed, Kraft og Renhed forenet med en Magt, som Naturen og Graven vare underlagte. Her finder den Kristne et sanseligt Fæno- mén, hvori det Evige tydeligt frem træder, og som til*) Mener maaske M. Grundtvig?