JPMynster

4 det kgl. Frederikshospital, og den unge Mynster var forlovet med den smukke N ic o lin e R ing , Datter af Hospitalets Inspektør, sørgede Moltke for, at hans Protegé fik Ekspektance paa sin tilkommende Svigerfaders Em­ bede. 1770 holdt de Bryllup, og de unge Folk synes at have været meget lykkelige. — Da døde Kammerraad Mynster af Brystsyge, endnu i sin bedste Alder. Hans Enke sad igen med to Drengebørn, der ikkun vare i deres spæde Alder; stor arvet Gæld hvilede paa Boet, og det saa ud til den rene Elendighed. Da kom Dok­ tor F r e d e r i k L u d v ig Bang som en frelsende Engel. Han anholdt Mdm. Mynster om hendes Haand og modtog hende og de smaa Stedsønner i sin ansélige Overlægebolig, der laa i Stueetagen af den Pavillon, paa hvis første Sal vi for et Øjeblik siden have dvælet. Dog kun en krank Livslykke var den stakkels Hustru beskaaret: Sygdom og Svaghed hjemsøgte hende atter og atter. Næppe havde hun overstaaet en Barsel­ seng, før hun blev angrebet af den Sygdom, der to Aar i Forvejen havde lagt hendes første Mand i Graven. Snart blev hendes Kiste sænket ned ved hans Side. — Det gør et dybt, vemodigt Indtryk at se denne lidende Kvinde kort før sit Endeligt være beskæftiget med at nedskrive nogle moderlige Erindringsord til sine smaa Sønner, lige indtil Pennen er falden hende ud af den rystende Haand. Brevet til Jakob Peter har hun kun mægtet at faa begyndt paa; men de Ord, det var hende om at gøre at lægge hans ældre Broder paa Hjerte, bevares endnu pietetsfuldt i dennes Æt. De lyde: Min kære Søn! Lad, mit kære B a rn ! en døende Moders sidste og hjertelige Formaning synke dybt i Dit unge Hjerte. I hvor ung Du er, nu da jeg forlader Dig, har jeg dog ofte frygtet for Dig, naar jeg betragtede den