JPMynster

7 som de i sig selv ere. Dette er en vigtig Formaning, mit Barn! thi Din timelige, ja maaske evige Lyk­ salighed kan hindres ved sammes Forsømmelse. Hav Ærbødighed for den, der skal lære Dig, og vær flittig. Betænk, at de unge Aar gaa snart, og det er dog i dem, Du skal lære de Ting, der siden skulle forskaffe Dig Brødet. Se omkring Dig og be­ tragt de mange bedrøvelige Eksempler af Mennesker, som have tilbragt deres Ungdomsdage med Daarlig- heder i Stedet for at anvende dem paa alvorlige Ting og ere derved i de tilkommende Aar bievne Verdens Foragt og deres Venners. Jeg haaber dog, at deres Eksempel skal opmuntre Dig til at vise anden Flid end de. — Men lad Dig og ved Guds Naade bevare fra en anden Afvej, nemlig at arbejde af Lyst til forfængelig Ære; deraf flyder vist mange andre Ting, som ikke saa let ses forud. Den, der arbejder alene for at roses, han faar omsider Lyst til at udmærke sig ved noget ret Usædvanligt, og da Hjertet ikke er retskaffent for Gud, saa tages under­ tiden Troens helligste Lærdomme, fordrejes og for­ klares paa de mest forvænte Maader, alene det er Nyt, og før af Andre saaledes forklaret. Deri søger Forfatteren sin Ære; det gives i Trykken og kan derefter, saalænge Verden staar, være en bedrøvelig Anledning til Vildfarelser. — Arbejd med Flid, fordi det er Dig af Gud befalet som en Pligt, og giv Gud Æren for den Fremgang, Du gør. Nu, mit kære Barn! har jeg, saa vidt Gud har givet mig Naade dertil, indskærpet Dig en Del af Livets vigtigste Pligter. Min moderlige Kærlighed har gjort mig d e t let, der ellers vilde have været besværligt nok for min matte Haand og mit adspredte Sind. Men Herren, min trofaste Gud og Frelser indtrykke selv kraftig baade disse og andre fornødne Sandheder i Dit unge Hjerte. Han bevare Dig for