JPMynster

8 sin Barmhjertigheds Skyld i Din Daabs herlige Naade; han føre Dig efter sin Hyrdetrofasthed, om Du skulde afvige, snart igen tilbage paa den rette Vej; han lede Dig her ved sine Raad, og annamme Dig omsider til Ære. Med hvilken Glæde vil jeg da modtage Dig hisset hos vor højlovede Frelser og sige: «Se her er et af de Børn, Du haver givet mig!» Jeg vil nu slutte med Johannes’ trøstelige, op­ muntrende Ord (1ste Joh. III, 2—3): «1 Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aaben- baret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, naar h a n aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er. Og Hver, som haver dette Haab til ham, rense sig selv, ligesom han er ren.» Den 30. April 1779. N ic o lin e Bang. Saaledes stode da Kammerraad Mynsters Smaa- drenge forældreløse tilbage i Verden. Ole Hieronymus (der havde faaet dette Navn efter sin Morfader) gik den Gang i sit syvende Aar, J a k o b P e te r , der var født d. 8. N ovb r. 1775, var 372. — Egentlig var et dybt melan­ kolsk Træk fælles for disse Børn; men tilsyneladende var der stor Forskel paa deres Temperamenter: den Ældste var livlig, snaksom og kunde, naar han fandt bestemt Modstand mod sin Vilje, blive heftig og bryde ud i en Ordstrøm, der selv paa Voksne momentvis kunde gøre et skræmmende Indtryk; den Yngste var stille, bly og stædig: han tav hellere, end han for­ svarede sig; kun de Taarer, som kom i Barnets Øjne, viste, at han følte sin Ret. Allerede hans fromme Moder havde før sin Død ængstet sig over dette Træk af stivsindet Stolthed: Jakob Peter vilde for ingen Pris lade Barnepigen binde hans Strømper; han vidste,