JPMynster

9 han godt kunde gøre det selv; truede man ham da med Straf, taalte han hellere den sidste, end han gav efter. Kun Broderen gav han under de sinaa barnlige Stridigheder efter for; h am elskede han; indrømmede ham villig Aldersfortrinet og bøjede sig for hans for­ mentlig aandelige Overlegenhed. — Hvorledes vare nu de Omgivelser, under hvilke disse Børn voksede op? — I Erslevs Forfatterleksikon, hvor Artiklen: «Jakob Peter Mynster» er revideret af denne selv, staar der, at han som forældreløst Barn fik «en sand Fader» i Dr. med. Frederik Bang; hans Nekrolog over Sted­ faderen i Literaturtidende f. 1821, og hans Sørgetale ved hans Ligfærd Aaret i Forvejen synes heller ikke at svække denne Bemærkning. Men læser man denne som hin med lidt Agtpaagivenhed, vil man frapperes over den Kølighed og næsten fuldstændige Mangel paa Sympathi, der karakteriserer begge, og som ellers ikke plejer at savnes i denne Art af Mynsters aandelige Produktion. Han ophørte aldrig «at agte» sin Sted­ fader som borgerlig og privat Personlighed; men nære nogen virkelig sønlig Kærlighed til ham, var ham umuligt. Og en direkte Udtalelse i samme Retning findes ogsaa i Ole Hieronymus’ efterladte Papirer. Selv h a n , der dog senere som medicinsk Student kom til at staa i Elevens Taknemlighedsgæld til den dygtige Fagmand og Lærer, kunde aldrig naa højere end til «Agtelse» for Stedfaderen. Grunden til dette Forhold laa sikkert ikke alene i Bangs Karaktér og Naturel,, heller ikke blot i den Maade, hvorpaa Familieforholdene udviklede sig i hans Hus, men ogsaa fornemmelig i den Brydningstid, hvori Brødrene Mynsters Ungdoms­ periode falder, og for hvilken de, hver paa sin Maade, blev Repræ sen tan ter.------- Det er, som man endnu her i det 18de Aar- hundredes sidste Decennium føler sig hensat til et