JPMynster

1 1

holdt han sig fjernt fra alle ungdommelige Adspredelser; trykkedes han af Angst for Fristelser eller Sygdomme, slog han op i Biblen og fandt «altid» et Skriftsted, som han kunde anvende til sin Trøst eller Bestyrkelse. Tilsidst havnede han i den urokkeligste Sær-Ortho- doksi og den reneste Pietisme. Aldrig taalte han nogen som helst Tvivl om de Hovedsætninger, Pietismen stadig indprænter. Hvis En mellem hans Omgivelser tillod sig en lille frygtsom Indvending mod Læren om den menneskelige Naturs Grundfordærvethed, om Djævlens stadige og snedige Anløb, om Forsoningen ved Jesu Blod etc., saa kom Fanatismen voldsomt op i hans Sind. Ja blot Mistanken om, at man muligvis tvivlede paa Sligt, kunde bringe Manden i Fyr og Flamme. Naar saa den religiøse Lidenskab havde udraset, kunde han gøre sine maalløse Tilhørere opmærksom paa, at det, han sagde, talte han ikke af sig selv; men det var den hellige Aands Naadevirkninger i ham, der voldte det. — Rigelig Lejlighed til at udvikle sine religiøse Anskuelser fandt han ved de aftenlige Andagts­ timer, han havde indrettet i sit Hus. Efter at Brødrene Mynsters Moder var død, havde Bang ægtet en rig Skibsførers Enke, der fra sit første Ægteskab medbragte en Datter. Men da ogsaa denne Hustru efter to Aars Forløb døde af den samme Syg­ dom, der havde bortrevet den første, hjemførte den 35aarige Mand en ganske ung Pige, der endnu gik i sit 17de Aar, og som altsaa ikke havde fyldt Halv­ delen af sin Mands Alder. Hun hed L o u is e H a n s e n og var Datter af den afdøde Sognepræst til Helligaands Kirke. Hendes Hjem saa vel som hendes Opdragelse havde været strængt pietistisk. Men da hun nu som Hustru stod i Ungdommens Blomstring, viste det sig, at denne Opdragelse havde haft den modsatte Virk­ ning af, hvad den tilsigtede. Bangs Husvæsen truede med under den uerfarne og flotte Husmoders Styrelse at

Made with