JPMynster

12 komme i den største Forvirring; og hendes Moder tillige­ med hendes to Søstre inaatte da flytte ind i Overlæge­ boligen paa Frederiks Hospital for at sætte Skik paa det Hele. Præsteenken var en meget respektabel og meget streng Madame; hendes ældste Datter var i den Alder, hvor Giftermaalsudsigterne pleje at glippe for unge Piger; h u n skulde være Guvernante for Datteren i Huset. Disse to sammen med Dr. Bang synes at have dannet «det huslige Senat», som i Familieanliggender fældte inappellable Domme. Var Husfaderen i fortræde­ ligt Humør, og det var han ofte; thi Alt gjorde et stærkt Indtryk paa ham, og idelig sukkede han og skændte over Livets Genvordigheder, — saa skulde disse vigtige og selvbevidste Damer ikke formilde hans Sind. Hvert Maaltid blev i Reglen krydret med lange Straffetaler til Sønnerne, og hver lille Forseelse blev gjort til en grov Synd. — Om Aftenen samledes den ganske F a ­ milie i Storstuen, og her mødte Husfaderen op med nogle store Foliobøger, der indeholdt Dagbogsoptegnelser fra Ungdomstiden. Disse Bøger var de yngre Familie­ medlemmers Skræk: i dem kunde Faderen sidde og blade længe, inden han fandt Noget, der passede for Øjeblikket. En Gang imellem overraskedes han af Et og Andet, som var undsluppet hans Erindring, og saa kunde han fordybe sig deri, saa Situationen aldeles gik ham af Glemme. Imedens sad de Andre og maabede eller vare Søvnen nær. Endelig oplæste han da en eller anden Kedsommelighed, der ledsagedes af en ligesaa triviel religiøs Bemærkning. Derefter bleve to, i Reglen meget lange Psalmer afsungne til Melodier, som undertiden Ingen kendte. Om Familiemedlemmernes Sangevne spurgtes ikke; synge maatte de, Unge som Gamle. Efter denne ørelystelige Concert fik man Lov til at begive sig til Ro. — Men inde i «Ammestuen» fortalte Pigerne hinanden og Drengene saa skamløse Historier og opførte sig saa uskikkeligt, at man ikke