JPMynster

13 burde have taalt dem i noget ordentligt Hus. Paa dem havde altsaa den tvungne Husandagt d en Virkning. Men heller ikke paa Husmoders og Børns Mora­ litet synes de religiøse Sentenser og den evige Tærsken Bibelsteder at have haft den forønskede Indflydelse. Bang blev som en anden «Jeronimus» holdt for Nar i sit eget Hus. Da hans Stedsønner voksede til og droges af Tidens almindelige Lyst til at spille Komedie, maatte den pietistiske Fader naturligvis helst Intet vide derom. Ole Hieronymus lavede da de livligste Historier for at narre «den Gamle», medens Jakob Peter tav, ikke uden Undseelse ved Broderens utrolige Opfindsomhed. — Og Stedmoderen selv gav dem Intet efter i det Stykke: hun spillede selv sin Mand paa Næsen, naar hun saa sit Snit. Det kunde hænde, naar hun i al Hemmelig­ hed holdt Kaffeselskab hjemme, at Doktoren uventet traadte ind ad Døren. Hans Kone var da ikke raad- vild. Inden han endnu kunde faa besindet sig paa, hvad der foregik i Stuen, for hun imod ham med et Forfærdelsesudraab: «Nej Bang! hvad fejler Du dog? Du er jo ganske hvid i Ansigtet.» Og Manden, som var meget øm og ængstelig for sin Sundhed, traadte hurtig hen til Spejlet for at iagttage, om virkelig et farligt Sygdomstegn viste sig i hans Ansigt. Fru Louise benyttede imedens Lejligheden til i største Hast at faa taget af Bordet. Naar Doktoren vendte sig om, var der intet Spor af Slaberadsen tilbage; desuden havde hans Tanker imedens taget en anden Retning; saa, skulde han have set Noget, da han traadte ind ad Døren, var det nu g lem t. Naar Steddatteren af Frygt for Faderens Forbud uden hans Vidende havde begivet sig til en lille Forlystelse, og Doktoren pludse­ lig, seende op fra sin Læsning, savnede hendes Nær­ værelse, var hans Hustru straks paa Færde: «Men Bang dog, hvor har Du haft Dine Øjne henne! Hun har været her hele Aftenen og er først for nylig gaaet op