JPMynster

16 Drengs Sind var der en Dybde, i hans Følelse en Inderlighed og i hans Vilje en Alvor, hvorom de Færreste eller maaske Ingen havde nogen Anelse. Stille gik han med sine Ting, tav til den iltre Faders trættende Bebrejdelser og var for stolt til at retfærdiggøre sig, naar han paa den ribilligste Maade blev irettesat af «Mormoder». Skønt han havde noget nær de sletteste Lærere, og Ingen tog sig ordentlig af hans Undervis­ ning, var han dog ufortrøden i sin stille Flid. Da det var bleven bestemt, at han skulde være Landsbypræst, tog han Tingene med Ro: «der var jo længe til, at den Sag skulde afgøres.» Men Et vidste han med sig selv, at dersom han en Gang skulde føle Lyst til at vælge en anden Livsvej, skulde ingen Familie­ despotisme hindre ham i at følge sin Attraa. Fore­ løbig lod han det blive ved & Landsbypræsten». En saadan Stilling stemmede ganske godt overens med hans ungdommelige Drømme om en fredelig, landlig­ idyllisk Tilværelse. Et Vidnesbyrd om, hvorledes J. P. Mynster blev negligeret i sit Hjem, forekommer d e t mig at være, at man bestemte, at han skulde være Student, inden han endnu havde fyldt sit 15de Aar. Dr. Bang var rigtignok bleven Student i samme Alder; men da hans 3 rngste Stedsøn af «Familiesenatet» ansaas for «en dum Dreng», og da Faderen var aldeles ubekendt med hans Kundskabsfond, synes det næsten uforsvarligt at de- mittere ham. Dette besørgedes ikke desto mindre af Dok­ toren selv. Og Jakob Peter (som til Trods for den Forlegenhed, der var over hans Fremtræden, altid i Afgørelsens Øjeblik besad Noget af «det Fortvivlelsens Mod, som hører til at fyldestgøre det I lte Bud»: man skal ikke lade sig forbløffe) absolverede Examen artium