JPMynster

18 Haanden over dem, der ved deres blotte personlige Nærværelse bragte en fin, rén, god Tone ind i Laget. — Det gjaldt især om H. L a u b . Laub nedstammede fra en tysk Patricierfamilie, der fra Augsburg var indvandret her i Landet. Hans Farfader havde været Livlæge under Frederik V; hans Fader først Avditør i Garden, senere kgl. Pakhusfor­ valter. Denne var en gæstfri og dannet Mand. Digteren E d v a r d S to rm kom meget i hans Hus. Skønt Laub den Gang næppe var mere end Mesterlektianer i vor Frue Skole (Metropolitanskolen), havde Storm dog skaffet ham Ad­ gang til «Efterslægtens» Forelæsningskursus, der som Regel kun var tilgængelig for modne Mænd. Ogsaa Selskabets Møder, hvor den livlige og hidsige T od e ofte fremkaldte varme Debatter, overværede Laub. Her traf han R a h b e k , som straks blev indtagen i den unge, vakre Fyr og vandt ham for det dramatiske Selskab i Nyhavn. Ved deres Forestillinger optraadte Laub i Anstandsdameroller (thi Selskabets Kvinder maatte ikke spille Komedie) og høstede selve Mdm. Rosings Bifald, ikke mindst naar han forsøgte sig i hendes egne Roller. Ogsaa Rahbeks Hverv som Theaterkritiker i «Minerva» overtog han en Stund, og Rahbek kunde som Gammel ikke noksom rose «denne upartiske, rene og galdefri Pen, der vandt sig almindelig Agtelse»*). — Ole Hieronymus Mynsters Bekendtskab til Laub stammede allerede fra Frue Skole; og da de til og fra denne havde samme Vej at gaa, blev de halvvoksne Drenges Venskab snart intimt. Atter traf de sammen paa Efterslægtselskabets Forelæsninger. — Laub hørte til de meget Faa, som mellem Kammeraterne paa Nr. 5 ikke fik sin Vens «Jernhaand» at føle; thi den skaanede snart Ingen. Men Laub var ogsaa et sjældent, elskeligt Menneske. Stille, alvorlig og fordringsløs, traadte han

*) Rahbek: Erindringer IV.