JPMynster

19 altid ligesom personlig tilbage for det, som han ud­ talte sin Begejstring eller Pietet for; og alligevel kunde man ikke glemme eller se bort fra hans Person. Dette ansélige Hoved med den fyldige Haarvækst og de markerede Træk, disse store, men uendelig venlige Øjne, dette fine, man kunde næsten sige, elegante Væsen, gjorde straks et ualmindeligt Indtryk. «Deres Fader», raabte Kamma Rahbek til hans Søn, (den senere Biskop), da han første Gang kom i Besøg paa Bakkehuset, «har et velsignet Ansigt, saa godt og saa fuldt af Majestæt: han ser ud som en Minister — jeg ser ham altid med Stjerne og Baand» — her malede hun paa Brystet med Fingeren. — Naar Laub paa Nr. 5 med sin smukke, sonore Stemme læste op af Datidens Literatur, (og Ingen fulgte i saa Henseende med som han), saa lyttede Alle efter. Endnu mere interesserede dog Theatret ham. Vel forsømte han ingenlunde sit theologiske Studium; Steffens mindedes senere med Taknemlighed, hvorledes Laubs interesserede Flid med Theologien virkede beroligende paa ham, naar denne Videnskab begyndte at synke i hans Agtelse*); men sin Tlieaterpassion kunde Laub dog ikke opgive. Og man erindre vel, at de Ord, som vi nu hver Aften med mer eller mindre Ligegyldighed se skrevne over Nationalscenen: «Ej blot til Lyst», den Gang og netop paa den Tid havde sin fulde Gyldighed. Theatret stod for hin Slægt som en folkeopdragende Anstalt, der ved Fremstilling af det Ædles og Godes heltemodige Kamp skulde virke styrkende og æggende paa den borgerlige Tilskuer. Laub har sikkert spillet en meget stor Rolle i Jakob Peter Mynsters tidlige Ungdomsliv. Han har ved sin Personlighed og sine æsthetiske Interesser imødekommet en dyb Trang til Venskab og aandeligt

*) Steffens a. S.

2*