JPMynster

22 Wilken skulde være Præst. Dette blev dog ikke Til­ fældet. Stærkt paavirket af Linnés udmærkede danske Discipel Vahl, kastede han sig med Iver over Bota­ nikken og var paa det Tidspunkt, hvor vi n u befinde os, sysselsat med at løse den Prisopgave, Mæcenen Johan v. Bulow havde udsat: «en dansk økonomisk Plantelære». Steffens giver i sine Memoirer Vennen Hornemann det Vidnesbyrd, at «han var et fuldt ud sandt og naturligt Menneske, al Maniererthed var ham imod.» Da han og Steffens senere foretog videnskabe­ lige Vandringer i Nordtyskland, kunde Hornemann ikke sætte sig ind i sin Medvandrers ekscentriske Stem­ ninger: «han forstod vel Steffens Naturglæde 0111 Dagen; men naar denne ogsaa jublede 0111 Natten ved at føle Bjergenes Stenmasse under sine Fødder, saa ansaa han det for Affektation». Han anede ikke det Højtryk, Nattens jordskjulende Slør gav den unge Romantikers fantaserende Tanke*). Mere aandsbeslægtet har Hornemann følt sig med O le Hi e r o ny m u s M y n s te r. — Den Karakteristik, Steffens i sin Avtobiografi giver af denne mærkelige unge Mand, kalder hans Broder Jakob Peter «træffende»; den maa altsaa være korrekt; men jeg tror, den trænger til et Supplement. Steffens har aabenbart kun opfattet Ole Hieronymus fra den Side, der var vendt mod ham selv, nemlig den ir o n is ke. Han siger: «Ole Hieronymus Mynster udmærkede sig i Sandhed ved Aand, besad mangfoldige Kundskaber og forstod mesterligt at tale som den Sagkyndige, selv naar en ham hidtil ganske ubekendt Sag blev berørt; da fik han Samtalen i Gang og syntes, medens han skaffede sig Underretning, kun at eksaminere for at erfare, hvorledes den sagkyndige Ven havde opfattet en ham selv meget velkendt Ting. Thi da han virkelig havde grundige Kundskaber, over*) Genealog-biograf. Arkiv I.