JPMynster

23 skuede han (skarpsindig, som han var) hurtig Sammen­ hængen mellem det Bekendte og det Ubekendte, be­ handlede dette med største Lethed og gengav derpaa i forandret Form, hvad han nys havde hørt, saa at den mindre Opmærksomme maatte tro, at han udtalte længe nærede, dybt gennemtænkte Tanker. Jeg, der stedse var altfor fordybet i mine egne Tanker og Fore­ stillinger til at holde Øje med Andre, blev fuldstændig skuffet, og det varede meget længe, før jeg mærkede, at det var mine egne Anskuelser, han gav mig tilbage i forandret Sk ikkelse»------------------ Nogle ganske unge Mennesker havde paa O. H. Mynsters Foranstaltning lejet et Lokale og samlet og ordnet et lille Naturaliekabinet. Her holdt han nu Forelæsninger for dem efter Blumen- bachs Haandbog. Da Steffens undrede sig herover eftersom Vennens Kundskaber i Naturhistorie ikke vare betydelige, tilbød han at holde Foredrag for h am over hvilket som helst Æmne i Blumenbach. Steffens fandt det næsten «uforskammet», da hans Kundskaber i Naturhistorie vare langt større end dens, der optraadte som Docent; men Ole Hieronymus begyndte ganske roligt sit Foredrag over det af Steffens valgte Stykke med følgende Indledning: «Her er slet ikke Tale om, at de unge Personer skulde vide M ere end, hvad der staar i denne Bog; men h v a d der staar i den, skulde de vide. De kunde tage den 10 Gange i Haanden og erfare det dog ikke. Selv véd jeg rigtig nok ikke Mere, end hvad jeg just nu læser, og hvad jeg foredrager, det lærer jeg virkelig først nu at kende; men jeg for- staar at læse med Eftertanke og give Eftertanken Ord. At gaa ud over, hvad her staar, det vogter jeg mig vel for.» «Og nu», fortæller Steffens, «læste han virke­ lig en hel Time for mig over to Sider i Blumenbach og det paa en endog for m ig underholdende Maade.» — Men det er øjensynligt, at O. H. Mynster kun har villet imponere Steffens med sin aandelige Overlegen