JPMynster

32 Skildring af sin «mørke og bitre Ungdom» og paa de for ham pinlige Forhold, hvorunder han opvoksede i Stedfaderens Hus, saa lyder det næsten som blodig Ironi, naar Bang i hint Skrift*) udraaber: «Ja, min Søn! Du er én af de sjældne blandt mange Tusinder, som Gud med den mildeste Faderhaand har ført frem paa Livets Bane. I den forløbne og nærværende Tid har han mættet Dig med sine Velgerninger og aabnet Dig en herlig Udsigt i den tilkommende Tid» (d. v. s. til en Post, som Sønnen hverken følte Lyst eller mente sig at være skikket til). — Og (saa at sige) i hele Københavns Paa­ syn løfter den moraliserende Doktor advarende Fingeren: «Vogt Dig for fortrolig Omgang med Kvinder, og aller­ mest (jeg beder Dig), om Du derved skulde mærke nogen Lyst antændt hos Dig. Fly da snart og kom aldrig igen, om det er muligt, og se ikke en saadan Person lige og længe i Ø jnene ................Tillad Dig aldrig en eneste Rus; den kan være tilstrækkelig til at spilde Din hele Velfærd. Skulde Du mærke saadant Fald (!) hos Dig, da skynd Dig bort fra de Mennesker, Du plejer Omgang med, paa det Du ikke skal beskæmmes eller besværes af dem .» Hvor lidt maa Bang have kendt sin Stedsøn, naar han kunde sige til ham: «Til­ sidesæt Din Magelighed og Lyst!» — — eller «vær taalmodig og sagtmodig!» Under de vanskeligste Fo r­ hold og uden at knurre havde J. P. Mynster forberedt sig til de svære Universitetsprøver; og hvad havde han ikke i Hjemmet tiet til!? Hele Livet igennem øvede han sin viljeskraftige Sjæl i Taalmod. «Det var det bedste Mod», sagde han. Og hvad Mageligheden angaar, da skyede han denne Svaghedstilbøjelighed til sin Dødsdag: dens Navn var et Haansord i hans Mund. — Naar Bang endvidere anbefaler Sønnen den «kriste­ lige Visdomsregel», at «vende den venstre Kind til,

*) S. 17.