JPMynster

34 flyttede i November 1794 ind i det grevelige Moltkeske Palais i Bredgade. — Meget Greveligt var der just ikke ved hans beskedne Bolig: et Værelse langt nede i en Baggaard, som vendte ud til en lille Have. Der var meget stille, kun Musene rumsterede bag Panelet og hjemsøgte ham ikke saa sjældent i Sengen. Dog, han var ikke forvænt og havde lært at skikke sig i det, der var værre. Og dog var det (til Trods for at Stedfaderen i sin Formaningstale tager dette Ord forfængeligt) «en Guds Førelse», at den unge theologiske Candidat var havnet i dette Hus. Hans Principal hørte vel ikke til Dan­ marks mest fremragende Adelsmænd, men ganske sikkert til de sjældne. Han var en Søn af den bekendte, under Frederik V meget indflydelsesrige Hofmand, Adam Gottlob Moltke. Men de Stillinger, Joachim Godske opnaaede i Staten, skyldte han ikke sin Faders Navn, men egen Dygtighed og Paalidelighed. — Som ungt Menneske havde han paa Rejsen til Regensburg, hvor han skulde være Legationssekretær, besøgt Leipzig. Her traf han Digteren G e lle r t, der var Universitetslærer. Gellert var den Gang højt anskrevet hos det unge tyske Ari­ stokrati: man hørte hans Forelæsninger eller tog pri­ vate Lektioner hos ham. Denne Mand overtalte den unge Moltke til at forblive en Stund i Leipzig og «lære Noget», inden han slog ind paa den politiske Løbe­ bane. Gellert har sikkert gjort et meget stærkt Ind­ tryk paa Moltke. Digteren blev den unge Adelsmands højtskattede Lærer og Ven, og denne hans kære Elev. De omgikkes ikke alene i Leipzig, men førte senere en langvarig og intim Brevveksling. Erindrer man Typen paa den unge Mand, der atter og atter gaar igen i Gellerts Digtning, finder man, at han har de mest ud