JPMynster

35 prægede Træk tilfælles med J o a c h im G o d sk e Mo ltke. Gellerts Helte ere unægtelig lidt kedelige, men det er ærlige og fromme Ungersvende. De optræde med An­ stand og besidde meget Ædelmod. Men af Lidenskab besidde de saa lidt som muligt, og deres Livsledsager­ inde vælge de uden at hensættes i nogen som helst romantisk Stemning. Saaledes ogsaa Moltke. — — Senere opholdt han sig en Tid lang i Paris. Men, siger .Mynster*), medens han ofte dvælede ved sin Leipzigerperiode, omtalte han aldrig sit Pariserophold. Ludvig XVs galante Hof og den franske jeunesse dorée har næppe haft stor Tiltrækningskraft for ham. Ikke desto mindre var Moltke altid (i god Forstand) den fornemme Mand: «fin af Sæder og mere høflig og forekommende end Adelsmænd af den nyere Skole» **). Den unge Mynster, for hvem det burschikose Studenterliv hidtil havde været det egentlig selskabelige Element, lærte her i det Moltkeske Hus taktfuldt Væsen, Høviskhed og gode Manerer. Det er bekendt, at dette ud­ mærkede ham hele Livet igennem. — Men hvad der var af langt større Betydning for ham, var, at han her fik Lejlighed til at lægge en saa bred Basis for sin senere aandelige Særudvikling, at der vel har været faa Præster og Theologer i Danmark, som har kunnet bygge deres Virksomhed paa en lignende Grundvold. «Docendo discimus». — Hvor flittig han i sin Tid havde været med sine Skolepensa og Universitets­ studier, saa havde hans Viden dog mange Huller. Disse bleve nu ikke alene udfyldte, men hans Kundskaber i de lærde Fag betydelig udvidede; ja, han opnaaede en Alsidighed i sin Dannelse, som vistnok paa den Tid var meget sjælden. — Allerede som Student havde han hørt botaniske Forelæsninger og studeret Kemi.

*) Blandede Skrifter III, 123. **) A. S. 128.

3*