JPMynster

40 El Bekendtskab, han paa denne Tid (i Slutn. af 90erne) gjorde, bidrog ogsaa i høj Grad til at udvikle hans indre Kraft. Det var A d ria n B e n o n i B en tzo n . Bentzon var født i Holbergs og Welliavens By B e rg en og var Søn af en norsk Embedsmand. Ung blev han Student og kendte Ingen, der kunde føre ham ind i Køben­ havns Cirkler; «men», siger Mynster, «han kunde godt gøre det selv». Han var en overlegen Aand, et højt­ begavet Menneske, hjemme i næsten alle Kundskabs­ grene: han ikke blot «læste» fremmed Literatur, men forstod ogsaa fuldt ud at tilegne sig dens kulturelle og nationale Ejendommeligheder. En Ting pinte ham dog stadig: skønt han var herkulisk anlagt, og hans Legeme lige saa stærkt som hans Aand, var han ved et sørgeligt Uheld i sin Barndom bleven Noget af en Krøbling. Et stift og for kort Ben slæbte han efter sig, og «det var et Held», sagde hans Uvenner; «thi havde han kunnet staa godt fast paa begge Ben, havde det været umuligt at forhandle med ham.» Han havde et stolt Væsen; hans Tale var kort og hurtig. Med ud­ bredt Læsning forenede han snar Opfattelse og for­ trinlig Hukommelse. Klar og selvstændig, som han var, optraadte han som en afgjort Modstander af alt det Glidende, Udjævnende og Godsnakkende, som paa den Tid herhjemme i vort literære Foreningsliv re­ præsenteredes af Rahbek. Denne nærede da ogsaa en vis Animositet mod den «arrogante» Bergenser, skønt de som Medlemmer af Drejers Klub selvfølgelig vare «Dus». Her, med J. P. Mynster ved sin Side, ud­ sendte han sit skarpe Kasteskyts mod Tidens senti­ mentale Modeliteratur. En ung Mand, der var betaget af Lafontaine, sad under denne Artilleriild og saa bedende op paa ham med sine smukke Øjne (det var den den Gang ubekendte Adam Oehlensclilåger). Men Bentzon var ubarmhjertig. — At Mynster i sine Me­ moirer ikke sætter Bentzon for højt, ses foruden af