JPMynster

44 M a t e r ia li sm e n er kun mulig paa naive Kultur­ stadier eller i Nedgangsperioder. For den naive Spe­ kulation er Materialismen naturlig; thi Mennesket griber altid f ø r s t efter det Udvortes, efter det, som sanses. I Nedgangsperioder er Materialismen derimod uhygge­ lig; thi den bliver da et filosofisk Symbol for de lave, praktiske Interesser, i hvilke en slig Tids Mennesker gaa op. Men virkelig farlig for Menneskehedens ideelle Form aal kan Materialismen aldrig blive, dertil er den for hul og opløser sig ved nøjere Undersøgelse i et fuld­ stændigt Skin. Allerede den Materie, som hin Filosofi postulerer som det eneste Substantielle, er en ren F ik ­ tion: thi Ingen har set den endnu eller vil faa den at se: de Atomer, af hvilke den bestaar, ere, erklærer Materialisten, selv for Mikroskopet, usynlige. Materia­ listen optræder med et Haansmil lige overfor Idealisten og hans «Drømmerier». V i, siger han, bygger k u n paa det Erfaringsmæssige, paa det, der s a n s e l ig t kan iagttages. Ikke desto mindre maa Materialisten (for blot at faa sin Filosofi i Gang) bestandig ty til Begrebs- filosofien for derfra at laane sine Bestemmelser. Naar Materialisten taler 0111 , at «Atomerne udfylde det uende­ lige Rum», saa maa man spørge: kan Rummet sanse­ ligt iagttages; er «Rummet» ikke netop en Begrebsform? Det Samme gælder om Begrebet «Aarsag»: at Noget er en Virkning af denne eller hin Aarsag, kan aldrig iagttages. Vi kan kun iagttage, at to Ting følger efter hinanden. Det Samme bliver Tilfældet, naar Materia­ listen taler 0111 «en Lov, der virker»; ogsaa Loven er jo en Abstraktion af de sig paa samme Vis gentagne Kendsgerninger, og kan ikke e r f a r e s som saadan. Med sine Atomer kommer Materialisten stadig i Fo r­ legenhed; thi det uendelige Rum, som de skulde op­ fylde, kan ikke omspændes af nogen menneskelig Tanke. Den Ejendommelighed, som Atomerne skulle besidde, at de nemlig ere udelelige, modsiges af Paa-