JPMynster

45 standen om, at de befinde sig i Rummet, følgelig maa de være udstrakte. — Materialismens P s y k o lo g i er lige saa meningsløs som dens M e ta fy s ik ; thi hvis Tanken skal være et Produkt af Hjernen, saa maa Synet ogsaa være en Frembringelse af Øjet, Hørelsen af Øret o. s. fr. Men her ser man jo let, hvorledes B e tin g e ls e forveksles med Aa rs ag. Ligesom man vilde sige, at Oelilenschlagers «Helge« er en Frem ­ bringelse af Pen og Blæk. Dog kommer Materialisten mest tilkort i E r k e n d e l s e s læ r e n ; thi her maa man spørge ham: «Hvad eller Hvem er det, der erkender Dit «evige Stof», som Du vil have skal være det ene Absolute? Var i det Hele taget Din sanselige Kends­ gerning til, hvis der intet Subjekt var, der kunde sanse den? hvis der ingen Personlighed var? — Da Materia­ listen ingen Theologi har (Materien er jo dens Gud), bliver naturligvis ogsaa dens E t h ik derefter. Da Men­ nesket efter Materialismens Lære er og maa være en Egoist, søges Sædelæren (d. e. Menneskets Forhold til andre Mennesker) etableret derved: at Enhver er nød­ saget til at tage Hensyn til sin Næste, at være god imod ham ; thi ellers vil h a n ved given Lejlighed blive ond mod ham selv. Materialismens Ethik er altsaa en Nyttelære. Men, maa man saa spørge, naar jeg nu ikke længer kan have Nytte af min Næste, saa har jeg altsaa en Slags «moralsk Ret» til at slaa ham ihjel? — De materialistiske Ethikere have da heller aldrig kunnet gennemføre de Grundsætninger, fra hvilke de gik ud. Nydelsesfdosoffen A r is tip p o s raadede sine Di­ sciple til at omdanne de Forhold, i hvilke Skæbnen havde bragt dem, til Nydelse for dem selv, og gribe Øjeblikkets Lyst; dog s a a le d e s , at det ikke s e n e r e blev En til Mén: Nydelsens F ø lg e r maatte beregnes! — Men hvor bliver saa Nydelsen af? Det Hele kan meget let under disse Overvejelser slippe En af Hæn­ derne, og selve Nydelsen blive en stor Kedsommelig