JPMynster

F

46

hed. Og hvor mange Gange i Ens Liv tilbyder den re n e Nydelse sig? — En Elev af Aristippos kom da ogsaa til det Resultat, at hele Livet var elendigt: Selv­ mord den eneste rette filosofiske Ende paa det Hele. Aristippos’ Lære blev som bekendt modificeret af E p i ­ k u r o s : Det kom an paa, sagde han, i alle Livets Fo r­ hold at føle sig glad og tilfreds; derfor skulde man stræbe efter at svække sin Modtagelighed for ubehage­ lige Følelser. Men at denne Stræben til sidst maa føre til Følelsesløshed eller ligeglad Dorskhed, er ikke vanskeligt at indsé*). — Denne Filosofi, der, hvis den skal gennemføres, fuldstændig deklasserer Mennesket, vilde ikke være til Besvær, om den ikke i Grunden hyldedes af den store Hob, «den fine» saa vel som «den gemene». Hos Oldtidsgrækerne fremtræder den naivt og er, som Alt, hvad dette Folk har formet, ikke uden en vis Ynde; men siden Kristendommen er indtraadt i Verden, er den forargelig og til en vis Grad uforsvarlig. Dog, jo mere den kristelige Idealisme maa vige for en modsat Tidsaand, des mere vil Materialismen blive Modefilosofi, og Folk, som de nu en Gang ere flest, vil uden Und­ seelse (ja vel endog med plebejisk Frækhed) vedkende sig den. Man véd, hvilket Tyranni Moden udøver selv over bedre Naturer: hvor de trænges og skræmmes af den Retning, i hvilken den brede Flom skyder sig frem. Saaledes gik det Mynster. Skønt den religiøse Følelse aldrig uddøde i hans Bryst, var der dog Peri­ oder i Tiden hen imod Aarhundredskiftet, hvor han følte sig hildet «i fortærende Tvivl og m a t e r i a l i s t i s k e Anskuelser. Hans hele Inderste oprørte sig derimod; men hans Forstand kunde ikke afvise dem.» Fo r­ gæves tog han sin Tilflugt til sin Universitetslærdom, til

*) Jvnfr. Prof. Axel N yblæ us’ fortræffelige Afhdlg. om Materia­ lism en i hans « R e l i g i o n s f i l o s o f i s k a U p p s a t s e r .» Lund 1870.