JPMynster

50

Og denne Lovsang skal det ny Aar møde med ydmyg Bøn forént: Bevar, o Gud, min Vandel uden Brøde, mit Hjerte rent!“*)

Vi sé heraf, at den unge theolog'iske Candidat søger at naa et fast theistisk Standpunkt paa Kantisk Grund. — Dog reagerer hans Natur mod Kants strenge Pligt­ lov. Thi vistnok maatte den Grundmur, paa hvilken vort sædelige Hus skulde opføres, være stærk og urok­ kelig; men, mente han, var det ikke bygget med Kæ r­ lig h e d , blev det kun et koldt lysende Ispalads. Man skulde (og heri gik han ikke alene ud over Kant, men gjorde Front mod hans Discipel Fichte, der havde ført Mesterens Lærdomme ud i en afskrækkende Følgestreng- hed) ikke blot tjene sin Næste, f o r d i det var «Pligt»; men ogsaa f o r d i man dreves af en «god Vilje» til at hjælpe ham.**) Saaledes stod da Mynster paa dette Tids­ punkt ikke saa meget fjernt fra den egentlige Kristendom. Alligevel var han endnu i høj Grad tvivlraadig, 0111 han skulde søge Præstekald. Han blev næsten be­ styrtet, da det Tilfælde indtraadte, som længe maatte have været forudsét, at den gamle, affældige Præst i Spjellerup og Smerup døde. Medens en theologisk Can­ didat i vore Dage med stor Glæde vilde hilse en saa nær Udsigt til Befordring, forholdt det sig ikke saa­ ledes med Mynster: han var en Anden end de Fleste, og Tiden var en anden. Medens det maa betragtes som et ret billigt Martyrium, om en Præst i Slutnin­ gen af det 19de Aarhundrede klagede over den Tort og ilde Medfart, han var underkastet fra Fritænkeres og Kristendomsfornægteres Side, k u n d e det virkelig være en Lidelse for en hæderlig og intelligent Mand at være Præst i hin Overgangsperiode. Biskop Balle

*) Blandede Skrifter III. **) Se «Meddelelser» S. 115.