JPMynster

51 har fuldstændig Ret, naar han i et Brev til sin Patron, Grev Schack-Rathlou, ved dennes Fratrædelse som Can- cellipræsident klager over, at n u ere Præsterne bievne «et forladt Folk, og de af dem, som holde fast ved evangelisk Tro og Skik, til Rov for Spot». Man kaldte dem uden Undtagelse for «Kristendommens betalte Talsmænd;» man haanede dem, fordi de paastode Inspi- rationstheorien med Hensyn til de bibelske Skrifter; man kaldte deres Virksomhed for «gudsbespotteligtBedrageri.*) Man fandt deres Embedsdragt latterlig og sagde, de gik «med et Hjul om Halsen». Og det var ikke Penne­ helte og literære Flanører, som bar disse Udtalelser frem; selv Mænd som den højtstaaende og højt anséte Chr. Colbjørnsen kunde ikke bare sig for at gøre Nar ad Sjællands hæderlige Biskop lige op i hans Ansigt, da Balle ved given Lejlighed talte til ham om et af Kirkens vigtigste Dogmer.**) Det var et sikkert Tegn paa Dannelse, naar man reducerede Størstedelen af, hvad Biblen indeholdt, in absurdum. — Men dertil kom, at de væsenligste af disse Angreb lanceredes ud fra et bevidst moralsk Standpunkt og iværksattes af Mænd, man ikke kunde nægte sin Agtelse. Prof. Claus Frees Hornemann har sikkert været en elskværdig og brav Mand;***) Otto Horrebow, der udgav det anséte rationalistiske Tidsskrift «Jesus og Fornuften», var uden Tvivl en baade retskaffen og pletfri Karaktér, f ) Disse Folks Fejl bestod i, at de vilde bedømme det Supra- naturale i de hellige Skrifter ud fra et rationelt Stand*) Sé L. Koch: Biskop Nicolaj Edinger Balle. S. 145. **) N. M. Petersen, Bidr. t. den danske Lit. H. V, 2, 55, Anm., 1ste Udg. ***) Jeg henviser til hans Optræden lige overfor Grundtvig 1810 og lige overfor Rudelbach 1822. t) Det taler ud af hans klare, aabne Ansigt, det lyder ud af hans Digte, der vel ere rim et Prosa, men have en mandig Grund­ tone. 4*