JPMynster

55 Senere havde mer end én Kvinde gjort Indtryk paa den 20aarige Candidat; men hans sikre Instinkt havde stedse bevaret ham for en uheldig Bejlers Skæbne. Nu, da han var i den Alder, hvor unge Mænd bør gifte sig, hvis deres ydre Vilkaar ere til det, og de el­ lers eje Betingelserne for at blive brave Ægtemænd, syntes det ham næsten, at Forsynet m a a t te unde ham den Gunst at sende ham hans Hjertes Dronning i Møde; thi han havde levet et rent Ungdomsliv, og hans Samvittighed var i erotisk Henseende saa skær som Decembersneen; — men han fandt Ingen, der drog hans Hjerte til sig. Der var mere end én Kvinde, der i denne Periode af hans Liv kastede sin Angel ud efter den 26aarige Landsbypræst, der skulde komme til at sidde i «et fedt Kald»; men listige Koketter gennem­ skuede han, og Hjerterdame-Ansigter og flove Yndig­ heder frastødte ham. Dog, der var ogsaa Andre — han var jo «et godt Parti»; Aarene og den noble Om­ gang havde gjort ham til en vakker ung Mand: han var ikke mere den lille spinkle, forlegne Student; han var bleven høj og slank og har sikkert allerede den Gang haft Noget af det line, smukke Blik, som han bevarede til de sene Aar.*) Underligt, at h a n Ingen fandt, og Ingen fandt ham ! — Det er ikke sandsyn­ ligt, at han har gjort urimelige Fordringer: vel havde han et Kvinde-Ideal, og i et lille Digt fra den Tid**) sukker han:

„Jeg har søgt Dig, ak! og Savnets Smerte kvalte tidlig Haabets Morgenlyst; dog bevared jeg Dig tro mit Hjerte, ene hersker Du i dette Bryst.

*) Sé BiHedet i «Dansk Pantheon». **) Blade af Ms. Liv og Tid. S. 5.

Made with