JPMynster

58 hende «med liele sin dybe Naturs Kærlighed». Im id­ lertid maa hun have spillet den behagelystne Kvindes uforsvarlige Spil; thi da O. H. Mynster friede, viste det sig, at hun allerede var forlovet*). — — «Disse gentagne Skuffelser i Hjertets ømmeste Anliggender virkede dybt ind i hans Væsen, og Følgerne deraf for­ vandt han aldrig ganske. Vel tabte han ikke Mod og Kraft; men den Anstrengelse, det kostede ham at ved­ ligeholde disse, bragte noget Bittert og Haardt i ham, der ellers ikke var ham naturligt, og foraarsagede, at han mangen Gang skyede den poetiske Side af Livet, hvis Berørelser saa let bragte Saaret til at bløde». Et Par Aar efter giftede han sig med Anna Kristine Liebenberg. Godhed og Velvilje drev ham til dette Skridt; thi hun var en brav og forstandig Kvinde. Først havde hun været gift med en Halvbroder til Prof. Fr. Bang; og da hendes Mand 1795 blev syg til Døden, maatte hun under Københavns forfærdelige Ildebrand bære ham ud af Flammerne, der havde angrebet hendes Faders Gaard. Med sine 4 Børn fandt hun et midler­ tidigt Hjem hos Bangs. Her lærte hun O. H. Mynster at kende. Da de vare bievne forlovede, var gamle Bang hjertensglad og gentog idelig: «Ih, det skal hun saamænd have Tak for, lille Søster!» — Hun blev en udmærket dygtig Husmoder, og Sønnen F. L. Mjmster skriver, at «hendes trofaste Kærlighed skænkede hans Fader rig Erstatning for de to tidligere Skuffelser». *) Man maa ikke lade sig dupere af den undskyldende Maade, hvorpaa J. P. M ynster om taler hende i sin A vtobiografi; thi han har aabenbart selv været charm eret i hende. F. L. Mynster h en ­ viser i saa H enseende til S. 105 i «Meddelelser» 1. U d g,: «En ung norsk Pige klippede ved Afskeden u o p f o r d r e t en Lok af sit friske, brune Haar og gav m ig den». I n g e r A a l l (saaledes hed hun) blev gift med Kbmd. Hans Møller i Porsgrund. 30 Aar senere var hun bleven en driftig norsk Husmoder. Men af hendes tidligere Skøn­ hed var der ikke Spor tilbage.