JPMynster

6 8

«meget sammen» med Mynster og senere (som det ses af et Brev) har besøgt ham i Spjellerup, er sikkert nok; men uagtet Mynster indrømmer, at den jævn­ aldrende Ungdomsven kastede «et Frø i hans Sjæl», som senere fik Spirekraft, kan dermed ikke være ment Andet end, at han gjorde ham opmærksom paa de ro­ mantiske Digtere af den nyere tyske Skole, af hvilke Novalis ikke skulde blive uden Betydning for ham. «Ved Steffens Fødder,» siger han udtrykkelig*), «kunde jeg ikke sidde som Lærling: han havde for liden viden­ skabelig Stringens, til at jeg kunde vente mig fyldest­ gjort ved et sammenhængende Foredrag. Hvor jeg trængte til Oplysning, maatte jeg ofte nøjes med uklare Ord, som ikke bragte mig videre.» — Heller ikke den Bog, i hvilken Mynster i hint Øjeblik læste, giver den ringeste rationelle Forklaring til hans Vækkelse. Det var Jakobis ikke ubekendte Samtale med Lessing om Spinozas Filosofi: forgæves gennemlæser man den for at finde en indirekte Forbindelse mellem, hvad deri er udtalt, og hvad der skete med den, der læste. For Mynster selv stod denne Begivenhed lige til hans sidste Dage som det Afgørende i hans Liv: som et Bjerg skyder den sig op og danner i et Nu Skellet mellem det, der havde været, og det, som skulde blive. Jævnlig finder man dunkle Antydninger af, hvad der d a er hændt ham, i hans Tiltale til Menigheden**). Men aandelig blufærdig, som han var, meddelte han det aldrig til noget Menneske: først i Avtobiografien, som fandtes efter hans Død, er det fortalt; og, saa vidt man kan slutte fra den Stemning, der nu og da bryder frem hos ham under Nedskrivningen af hans Levned samt Inddelingen deraf, er dette Skrift ene og

*) Meddelelser 1ste Udg. S. 135. **) Betragtninger I, 128; Bl. Skr. I, 56; Postillen flere Steder; Kirkelige Lejlighedstaler I, 43.