JPMynster

71 schlåger, efter han havde læst dennes to Bind «Poetiske Skrifter» fra 1805! Thi vel ere disse Digterværker den ny danske Romantiks ægteste Frembringelse; men det er visselig ikke Romantikkens Aand, der her virker saa overvældende paa Mynster, at hans Kritik for­ stummer*). Mynster kunde for den Sags Skyld godt have været enig med Balle, naar han ved en omtrent samtidig Bispevielse udbrød: «Jesu Historie vil man vide at være bestemt til Maleri over Naturens adskil­ lige Forandringer. Den skal kun afbilde, men ikke fortælle: en Guldgrube for Digterne, men ingen Kilde til at opøse Begreber af om sand Religion. O Gud, hvilke Forvildelser!» — Naar Mynster alligevel mis­ billiger Balles Udtalelser, kan han ene og alene gøre det, fordi han er utilfreds med, at Balle miskender den ny Poesi i dens fagreste Skikkelse; ik k e fordi han i det Væsenlige var uenig med ham**). Da den unge Romantiks Duft med al sin primitive Friskhed slog Mynster i Møde fra den Blomsterbuket, Vennen rakte ham, da virkede den ogsaa befriende paa h a n s Hjerte, og han maatte udtale, hvad i Aar og Dag havde ligget gemt derinde; men dette var noget ganske Andet end N a tu r e n s Aabenbarelse af Kristi Liv, det var Kirkens overleverede, gamle, historiske Lære om dens Herres og Mesters guddommelige Aabenbarelse i Men­ neskeskikkelse og hans Overvindelse af den naturlige Død; thi det var disse gamle Trostanker, som nu efter Aandens Besøgelse vare fødte til Live i hans Sjæl. Smukt siger h a n :

„Hvorfor fik Sangen ellers Magt og Ynde, hvis den det Hellige ej skal fo rk y n d e ___

*) Hvad Kr. Arentzen synes at mene i sit anf. Værk II, S. 157. **) «Noget deri er ikke ganske efter mit Sind»: Brevet til Oehlenschlåger i Breve fra M. 49 og smstds Brevet til Fru Bahbek S. 68, hvor han taler om: «mindre tilfredsstillende Steder».