JPMynster

74 Det er nu værd at lægge Mærke til, hvor lidt den Aand, der var kommen til Gennembrud hos Mynster, har med den romantiske at skaffe. Vel gør Mynster Front mod den ældre Tid og er unægtelig Fremtidens Mand, men ikke saaledes, at han vil et ulægeligt Brud med det Gamle: han vil kun have det gennemrenset med det Salt, hvis Kraft han selv har følt. Medens Oehlenschlåger efter den berømte Samtale med Steffens gik hjem og skrev hint Digt, som er kaldt det mest romantiske i den danske Literatur, fører Mynster, da Guds Aand har besøgt ham, en al­ vorlig Enetale med sig selv om g am m e l og ny M o ral. Det er det gamle og ny Menneske i ham, der her veksler Replikker. Udgangspunktet er Spørgsmaalet: «Hvad skal jeg gøre for at arve det evige Liv?» — Svaret er ikke overspændt; det er Frelserens Ord: «Hold i Dit Hjertes Enfoldighed Guds Bud, og Du vil faa Fred i Din Sjæl og have Dig en evig Arv beredt; men vil Du være fuldkommen, saa sælg Dit Gods og følg Jesns.» Men den anden Person i Dialogen kan ingenlunde gaa ind herpaa. Det Første ansér han for en Filistermoral, der kuer og tilintetgør det Ædle og Store i Mennesket; det Andet kan aldrig praktiseres af den, der til sine Medmenneskers Bedste og sin egen Ære vil udrette Noget i Verden. Skal man sønderrive de Baand, som selve Naturen helliger, bortvende sit Sind fra Alt, hvad der sanses, og kun fylde sin Tanke med det, der ikke sés. Skal man ophøre at interessere sig for sig selv?» — Du skal elske Din Næste som Dig selv, svares der, og Dig selv ikke højere, end Du elsker Kristus; men naar hans Tjeneste f o r d r e r d e t, s k a l Du fornægte Alt: Vellyst, Ære, Rigdom, Magt og Liv, ja selv Dine kæreste Forbindelser. Medens den gæl­ dende Moral gaar paa Akkord med Alt, hvad der til­ hører Verden, opstiller Kristendommen et E n t e n - E l l e r . «Den opfordrer al Fornuftens, Begæringens og