JPMynster

75 Viljens Kraft paa samme Tid, som den vækker alt det Gode i et Menneske, og den værdiger aldrig at for­ falske sine Principper til Fordel for, hvad den trodsig foragter.» — Den Tiltalte protesterer mod, at Kristen­ dommen skulde udvikle et Menneskes Kraft: den skaber ingen Helt; den prædiker altid Sagtmodighed. — Det er sandt, svares der ham, den danner ingen Alexander og Cæsar; men var Apostlenes og Martyrernes Mod mindre, og skal Sagtmodighed forveksles med Forsagt- lied? «Ja, dersom man vidste, hvad Kraft der ud- fordres hos et Menneske af nogen Sjælsfyrighed for at være sagtmodig!» Den anden Person i Samtalen føler, at den første har Ret, og ønsker derfor at forhandle videre med ham. Dog vil han ikke fordømme sin Lyst til de Glæder, Verden kan yde ham: hvorfor skal han sværge til Cølibatets Fane, som Kristendommen (efter h a n s For­ mening) fordrer? hvorfor skal han opgive at erhverve Rigdom, naar han derved slipper for at være Andres Træl og for at paalægge sig uværdig Tavshed, hvor han burde tale? Hvor meget Godt kunde han ikke gøre med sin Rigdom; hvor helt kunde han ikke ofre sig til Videnskaberne! — Den Første søger nu at vise ham, at Kristus ikke fordrer Frasigelse af Alt dette; men han skal besidde det saaledes, at dette ikke be­ sidder ham. Han skal styrke sin Karaktér og gøre sit Hjerte frit, saa at han ikke, naar Kristi Efterfølgelses­ bud lyder til h a m , hænger fast derved. Den, der aldrig stræbte højt i denne Verden, den, der aldrig forstod at skatte dens Skønhed, den, der aldrig elskede Videnskaben for dens egen Skyld, den, der dorsk og søvnig ringeagtede enhver ædel Nydelse, kort sagt, den, der ikke kunde være et helt, fuldkomment Menneske, han kan heller ikke blive en fuldkommen Kristen. Men d e t er Forskellen paa Verdensmennesket og Kri- stenmennesket, at medens hin lever, som 0111 Alt dette