JPMynster

77 kan komme saa vidt, at hans indvortes Tilstand ikke bliver en Krigsstand?» — «Vist nok,» svarer den Første, «aldrig ganske. Men der er allerede usigelig Meget vundet, naar man véd, at, og hvor imod man bør kæmpe; naar man ikke mere gør nogen jordisk Lykke til Betingelse for sin Retfærdighed eller fo ld e r sig befriet fra i strengeste Forstand at gøre, kvad Ret er, fra at stræbe efter Dydens ypperste Krone; fordi man i det Udvortes ikke synes, at man h a r faaet Op­ muntring nok, eller fordi man ikke ansér det, niaii tror at kunne udrette, sine Bestræbelser værd.* — «Du træffer min Tilstand ikke ilde.» — « F o rd i d en h a r v æ r e t m in ! . . . . Forsøg det, elsk ikke Verden! Vist nok lyser ikke forgæves Jordens Skønhed eller Firma­ mentets Pragt for Dig, vist nok bydes selv de sanse­ ligere Nydelser Dig ikke blot som Fristelser, vistnok finde Venskabs og Kærligheds høje Glæder ikke em Talsmand i Dit Hjerte for at forskydes: men Alting paa Jorden er forgængeligt; lad Din Tro og Dine højere Bestræbelser ikke forgaa dermed. Prøv det, a t forsmås* Alt, hvad den samvittighedsfuldest© Opfyldelse af Gods Vilje ikke af sig selv bringer med sig, indtil Begæ­ ringen deraf. Gaa med denne Ttenkemaadte må i Verden! Prøv Dine Ord og Dine Handlinger, naar Du ikke mere higer efter Ære eller Rigdom« Træk Dig tilbage i. Ensomhed, og prøv med Dig alene, om den ikke er forandret for Dig, efter at Du Intet mere vil, uden Guds Vilje! Døm ikke, for Du tilfukte har prøvet dette; vælg saa!» — «Og naar jeg nu har valgt; naar jeg nu kan beherske mit Sind — hvad da-?» - Da vælg Dig Noget til Dit Livs Maal, hvilket d it gode Arbejde end er, hvortil Omstændighederne kalde Dig, og Dit Hjerte driver Dig, Tag uskyldig mod enhver Glæde, som da vil tilbydes Dig; men køb den aldrig over dens Værd. Stræb at bevare Dig rede tål a t før-' lade Alt, naar Pligten, det er, naar Ckid kalder. Jeg