591740954

70 for Knæet, hvor Strømperne pleie at bindes, er hægtet en tæt Guld-Agraman med slyngede Dusker. Om Halsen er en glat omfaldende Halskrave med Halsklud, for Hænderne Manchetter, Alt af det fineste Kammerdug og rigt forsynet med Kniplinger; paa Hænderne hvide Skindhandsker, paa Fødderne Atlaskes Skoe med Guldbaand og slyngede Dusker, bundne i en Sløife over Vristen. Endvidere smykker den Højsalige: de tvende Elefant­ ordenens og Dannebrogens Kjæder og den prægtige, 7 Al. lange, med Hermelin forede og med Guldkroner rigt besatte, samt med dreiede Snore og vægtige Guldqvaster forsynede røde Fløiels- Kroningskappe, som Allerhøistsamme bar ved Kroningen den 31te Juli 1815. Slæbet af Kappen hænger langt ned over Foden af Kisten og Forhøjningens tre Trin. Fra Loftet hænger ned over det høie Liig en sort Fløiels-Baldaquin, ziret med Sølv- fryndser, Gardinet optrukket i Festons med nedhængende Sølv- qvaster, Himlen underforet med hvidt Atlask, og i Midten sees den Helligaand, omgiven af en Glorie. Berlingske Tidende 17. Januar 1840 — Frederik VI.s Ligfærd: ..Processionen tog sin Begyndelse gjennem de foreskrevne Gader, hvis Bygninger alle vare oplyste. Gaderne vare belagte med et Lag Sand, hvorved Lyden af Hestenes Hovslag og Hjulenes Bevægelse dæmpedes og en usædvanlig dump Lyd frembragtes, hvis Indtryk forøgedes ved den almindeligt herskende Taushed. I Spidsen af Processionen reed en Esqvadron af Hest- garden; derefter fulgte Kammerfoureren til Hest med Herold­ staven; 23 med 2 Heste forspændte Sørgevogne, i hvilke Ridderne af Elephanten sad, samt andre til første Classe henhørende Personer og Storkors af Dannebroge; Kammerherre, Oberst Bergor, der blev fulgt af en Afdeling parviis ridende Herrer, hørende til anden og tredie Classe i Rangen. Umiddelbart efter denne første ridende Afdeling fulgte Enkedronningens og den høisalige Konges Eqvipager. I en temmelig lang Afstand derfra saae man den kongelige Liigvogn bevæge sig frem; den herskende Stilhed blev til enkelte Øieblikke afbrudt ved Officerernes Com- mando til at vise den Forevigede den sidste Militairhonneur, men den indtraadte atter med fordobblet Virkning efter Ophør af Commandoen og Geværernes Klirren. Kisten stod frit paa den med 8 Heste forspændte Liigvogn med dens mange Om­ givelser og de 24 Voxfakler, der bleve baarne af Contoirchefer, Justitsraader, Kammerraader og Cancellieraader. Umiddelbart efter Liigvognen fulgte den anden ridende Afdeling. Derpaa saae man Kongen i en med 8 Heste forspændt Eqvipage; den regje-

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker