591740954

VED TRONSKIFTE

AKTSTYKKER FRA KØBENHAVNS 32 MÆNDS OG BORGERREPRÆ­ SENTANTERS ARKIV M. M.

KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ 1906

VED H. TRIER

1 6 7 0 .

Københavns Privilegier a f 1661 (Raadhusarkivet). Wii Friederich dend Tredie, med gudz naade Danmarckis, Nor­ gis, Wendis oc Gottis konning, hertug udi Sleszwig, Holsten, Stor- marn och Dyttmersken, Greffue udi Oldenborg och Delmenhorst, giøre hermed witterligt for oss, woris arffuinger och effterkommere konninger til Danmarck och Norrige, at efftersom nest gudz den allmechtigstes naadigste bistand woris kongel. residentz stadt Kiøbenhaffn udi sidste beswerlige krigs-tiid, och serdelis udi den haarde beleyering sig imod oss och woris kongel. huuss saa troe och lydig, och mod woris fiender saa modig och tapper betiend, som det den nu leffuendes werden nocksam er bekient och witterligt, da haffuer wii, paa det ochsaa saadan deris under­ danigste och skyldigste troeskab och tapper modighed til deris ewige berømmelse posteritåten, saa lenge werden staar, kunde notificeris och samme wor kongelige residentz stad Kiøbenhaffn fremdelis der udj mod oss och woris kongelige huuss at continuere, dedz bedre kunde foraarsagis, saa wel ochsaa andere woris kiere och troe wndersatere udj slig och andre tilfald it got exempel til at effterfølge for øyen stillis, samme wor kongelige residentz stad Kiøbenhaffn, samt alle des jndwanere, geistlige och werdz- lige, de nu leffuendis saauel som deris effterkommere med efter­ følgende privilegier allernaadigst anseet och begaffued. I. At Kiøbenhaffn skal wehre och bliffue en kongelig residentz- och frie rigs stad oc annammis tillige for en frie rigens stand, och naar wii got befinder, stenderne at sammenkalde, de da at deliberere och deris stemme med de andre giffue, om huis [= hvad] oss til beste komme kand.

4 II.

Præsident, borgemestere och raad, med borgerskabet, maa ud- welge 32 aff de beste och fornehmste borgere her udj staden, huilche tillige med præsidenten, borgemestere och raad stadens och menighedens beste saauelsomb detz jndtegt oc udgifft effter thidens beskaffenhed kand offuerweye oc derom handle oc slutte. Aff bemelte 32 borgere maa udwelgis thou, som tillige med præsidenten och en aff borgemesterne maa altid haffue frie tilgang til oss, stadens och det gemeene anliggende at andrage. III. At Kiøbenhaffns stad oc Christianshaffn skall altid hereffter were een aff de tuende stabel-steder udi Sielland, och haffue dend frihed, at ingen kiøbmands wahre, uden landtz frakommende, nogen steds udj provincien maa indføris, end alleniste till be­ melte tuende stabelsteder, huoraff dend anden hereffter skall nauffn-giffuis, udi huilcke alle wahrer først skall opleggis, och fremmedis wahre udi det ringeste otte dage haffue ligget, førend de nogen anden steds derfraa maa hen transfereris; jche heller maa nogen wahre, huo di och tilhører, til fremmede steder aff Sielland udføris, uden det skeer wed bemelte stabel steder, kalch, steen och bygnings tømmer udi indførselen undtagen, och udi udførselen Oxen och heste, dog uden ald widere undersleff, vn- der tilbørlig straff, och skall de smaa kiøbsteder her udi provincien deris frihed hermed iche widere were betagen, end at de iche maa haffue nogen jnd- eller udskibning, till eller fraa fremmede steder, men at de deris wahre skall føre til stabelstederne udi Sielland, och igien der fraa hendte deris nødtørfft, huortill de och maa bruge smaa fare tbig, huor imoed de tuende stabel-steders jndbyggere skal were tiltencht, at haffue goed forraad aff alle de wahrer, som provincien kand behøffiie, for billig priis. IV. At bemelte Kiøbenhaffns jndbyggere, getstlige oc werdslige stands personer maa kiøbe oc sig tilforhandle adelige jorde goeds, oc huis dennem udi saa maader, endten ved kiøb, arff eller pandt kand tilfalde, saa och huis de allerede udi betalling eller pant bekommit haffuer, wehre sig endten woris eller adelens, det de och deris børn och effterkommere i alle maader at nyde med lige frihed, som adelen haffuer paa deris, effter deris atkomst brefuis formeldning udi alle maade. V. De schall icke med wijdere told, accise eller anden tynge oc besuering beleggis, end adelen giør och giffuer.

5

VI. At Kiøbenhaffns jndbyggere hereffter altiid skall wehre frij for ald schatt, hoff- och anden jndqvartering, saa och for aars* eller lands-knegtis pengis udgifft, oc derimoed aff dend allgemeene rigens ærario [= Skatkammer] tagis, huormed dend nødwendige guarnison kand underholdis, och ellers till rigens fornødenhed be- høffuis, dog udj krigstiid en huer stand behre byrden lige med dend anden, effterdj det er till en huers frelsse och conservation. VII. At alle de udaff dend privat-stand, geistlige och werdslige, nu och deris børn oc effterkommere effter dennem, borgere och jndwaanere her i staden, skall nyde med adelen lige tilgang til officia och honores, naar de dennem med deris capacitåt och qvalitater der till kand giøre capables och meriterede. VIII. At aff alle wahrer, som herudj staden jnd- och vdføris, endten ded selgis til cronen eller iche (:med mindre wii det sielff lader forskriffue och saadant med woris haand bewiisis:) skall giffue dend nu sedwahnlige hauffns accise paa stadens Accise boed, saa och dend sedwahnlige hauffne-penge til staden, aff alle skibe och skuder inden Reffhals thønde, dog huis wahre, som udj jndgaaende haffuer giffuit accise, de skal were frii udi udgaaende, och skall woris tholder paa Toldboden ey nogen for udgaaende maa klar giøre, førend bewisis, at de haffuer, som skrefuit staer, giort richtighed till staden IX. Och paa det bemelte wor kongelige residentz och frii rigs-stad Kiøbenhaffn, samt dedz jndbyggere, woris kongelige propension och naade desto bedre kand haffue at bemercke, och udj gier- ningen at see, huorledis wii icke ringere deris, end andre woris kiere och troe wndersatternis flor och tiltagelse oss lader were angelegen, da hafuer wii dennem woris lehn Rodschild [=■Roskilde], saauit det icke allerede till andre er affhent eller pantsat, til en ewindelig egendom gifuet och forært, huoroffuer wii dennem en richtig jordbog och woris schiødebreff, med forderligste wii lade lefuere, doch woris og woris arffuinger och effterkommere konnger udj Danmarck och Norriges souverainitat udi alle maader vpræ- judicerlig, saa ochsaa bispe gaarden udj Roeskilds by, jachten och Bognis wange*) untagen, som wii och woris arffuinger oss *) »Hersløv Sogn begrænses af Kornerup, Svogersløv og Roeskilde Byes Jorder, Voldborg Herred og Isefjorden.« I dette Sogn ligger »Bognæsse Skov, 8 Tdr. privil. A. og E: Hartkorn og 6 Tdr. 2 Skpr. privil. Skovskyld, samt 5 — 5 — „ — „ uprivil. A. og E. Hartkorn med 863 Tdr. Land; 1 Fæstehuus med og 1 uden Jord«. T. Qliemann: Geogr.-stat. Beskr. oVer Kbhs. Amt 1821.

8 Et prægtig Sørge-Telt, med Krone, Faner, Navn, Var i Slots-Kirken der opbygt i Kiøbenhavn. Der neden under stoed den Herres Lig og hvil’de, Den Stand Hof-Junkere sig der i Rad om stil’de. Derpaa blev regnet op af Biskop Vandalin Hans Naades høye Pris og Drifter paa Latin. Hoff-Prædikanten og paa Danske Maal udsagde, Hvor stoer en Potentat og Helt man nu needlagde. Slet ingen hørde dem, som græd jo hiertelig, Og heller vilde selv til Graven ofret sig. Men seel hvad Jordens var, mand Jorden fik at yde: Thi loed mand samme Dag ad Aften og opbryde Med hans begravne Lig, og foer til Roskild af, Hvor hånd blev nedersat udi sin Faders Grav. Sig Kongen med sit Raad paatoeg selv med at fare, Loed og medfølge vel en mægtig Rytter-Skare, Som alt bar Sørge-Tegn. Al Stadens Borgerskav I Vaaben fantes, og den sidste Salve gav.

.

169

9

siden 18 decembris 1695. Extract a f de 32 mænd i staden deres holdte protocol/er. Navne paa de 32 Mænd ved 1699: Barthold Stuve (død 31 martij 1702), første formand, Lorentz Kreyer, anden formand, Arf Michelsen Edelberg, notarius 19 "Aar indtil sin afgang, raadmand 1701, Jacob Feldtmann, blev demitteret 1701, Olle Wiitt, døde 1701, Niels Jacobsen Anders Kellinghuusen Ewert Weideman 1 Hans Michelsen (demittteret 1701) J janvarij 1686. optagne før 6 septembris 1684.

Johannes Christensen, 4 augusti 1687. Abraham' l L i , } 18 decembris 1688. Morten Munch, overformynder, Hans Frich, kirckeverge, (død 1701) Hans Rasmusen, oldermand for de fattiges for­ standere, Jacob Jacobsen, kirckeverge, Allert Tønsberg, forrige kiemner, Søren Sørensen, oldermand for rodemesterne, (død 1701)

16 decem­ bris 1691.

10

Johan Sylling Jens Tidemansen Lougman, oldermand for brøggerne og kirckeverge, Gierdt Meyer Madtz Christensen Peder Riegelsen Jacob Hou Jurgen Meulengracht (Raadmand 1701) Eillert Stuhr Christian Meyer Morten Mouritzen Jost Kiørning 3 octobris 1694.

| 10 martii 1693.

18 decembris 1695.

Petter Ogelbye j Hendrich Jensen l Peder Bladt

29 martij 1698.

Samme — Kristian V’s Død: Anno 1699 den 26 augusti Kl. 4 om eftermiddagen døde kong Christian den 5te. Anno 1699 den 14 septembris af­ lagde de 32 mænd deres eed til kong Friderich den 4de. Supplique til kong Friderich den 4de af 5 septembris 1699, hvorved gives borgernes sorrig tilkjende over kong Christian den 5tes død og den Glæde de havde over kong Friderichs regierings tiltrædelse, som de lykønske, samt begiering at malt, byg og alleslags kornvahre, malet og umalet, samt alleslags feede vahre maatte forbydes af riiget til fremmede steder at udføre. * * * Kong Christian den Femtes Høj- Kongl. Liigs herlige Begængelse og Jordefærd 1699 fra den 25. Augusti til den 3. Novembris fuldbyrded. Efter at den Stoormægtigste Enevolds-Herre og Konge, udi en saliggiørende Bekiendelse og Paakaldelse havde den 25. Au­ gusti Eftermiddagen Klokken 4 og 26 Minuter paa Kjøbenhavns Slot opgivet sin nu hos Gud hvilende Siæl og Aand, bleev Hans Majests. Høj-Kongelige Liig og Legome, under Klokkernes Sørge-

11 Lyyd, med all optænkelig Vindskibelighed af næste Kammer- Betiente udvortes balsamered og iførdt hine kostelige Linklæder 1 det Kongl. Sove-Kammer, imedens bleev Slots-Gemakkets Vin- duve aabned, og trende Sinde der af den Store-Canceller og Geheime-Raad, Hr. Græve Reventlou overlyst [-lydt?] paa Dansk udraabt: Længe leve vor allernaadigste Arve-Konge og Herre, Kong Friderich den Fierde! Hvilket Ynske de dertil bestilte 2 Herolder hver Sinde paa Slots-Pladsen igientoge, derimellem Hærpaukkerne og Trompeterne lode sig høre. Saalunde disse Herolder paa de fornemmeste Stæder i denne Kongelig Residents- Stad det under Paukkernes og Trompeternes Lyyd kundgiorde. . . Næstfølgende den 30. bleev det alle og enhver tilladt visse Timer om Dagen at besee det Kongl. Liig, imedens en Geheime Raad til Hovedet af Liget, ved de 6 Stytter af Himmelen 2 Kammer-Herrer og 4 Kammer-Junkere opvartede. Ansigtet af det Kongl. Liig var den meste Tiid tildækked, og ingen uden høje Stands-Personer tilladt at see det. Hvilken Tilgang varede til den 31. detto mod Aftenen Klokken 5, da Hof-Marskalk Hane opførde Kammer-Jomfruen, Frøiken Holk, som paasatte Liget en kostelig Kongl. Hue i Stæden for Paruqven og dermed blev Kisten tilnagled. . . Næstfølgende Dage, indtil den højtidelige Liig-Begængelse og Jordefærd skede, Slots-Kirken tvende Sinde om Dagen, For­ middagen fra Klokken 10 til 12, Eftermiddagen fra 4 til 6 under Klokkernes Lyyd, blev aabnet. Der saae mand da det Kongelige Liig . ..af de Kongl. høje Betiente og Kammer-Junkere opvarted udi en yppermere Herlighed under det saa saare kostelige og konstelige opførdte og med tændte Sørge-Lyys beprydede Castrum doloris, hvis meget ziirlig dannede Himmel, som uden var beklæd med sort Fløjel og inden med Sølv-Stykke, brodered og ligesom overstrød paa begge Sider med Guld-Croner, hvilede paa fire store forgyldte Corinthiske Piliere, paa dennem til Ho­ vedet af Liget Haabets og Kierligheds, til Fødderne Gudfrygtig- heds og Retfærdigheds udhugne ziirlige forgyldte Sølv-Billeder stodeogpaa Himmelen til Hovedet og Fødderne detKongeligeNafns dobbelte Chiffres, holdene af adskillige sølvforgyldte Ængler. Over denne Himmel saaes endnu en med en stoor Crone ligesaa prægtig Feston-Himmel eller Paulun, som var underklæd med * brodered Sølvstykke og spettede Hermelin, derunder svevede en Engel, som førde i Hænderne en Tavle, hvorpaa stood skildred den Christsaligste Konges Tveansigted Brystbillede, des foruden paa det forgyldte Gesims af Castrum doloris til Hovedet og

12 Fødderne den højsalige Konges skildrede Brystbilleder, og til Siderne det ganske Kongl. Vaaben end mere var at see. Til Hovedet af det Kongl. Liigs ophøjede Hvile-Stæd var tilbered en Cypres-Krands, holden af tvende Dødinger, udi den stod disse Chronologiske Vers, hvoraf Aarstallet er at udfinde, da den Stoormægtigste Konge døde:

PLangat aVLa hæC, pLangat orbls Regis hVIVs InCLVtI Chrlstlanl fata nota Orbe VtroVIs fVLgIDI SpIrltVs sVperna Læta IVstVs & pIVs petit LlqVIt artVs, hæCqVe regna PLangat aVLa aC InCoLæ!*)

256 169 103 568 62 18

167 356 Anni 1699

Om det Kongl. Liig sad paa det ophøjede Hvile-Stæd 8 Sølve- ziirforgyldte Løver, og til Fødderne af Liget nedenfor hvilede sig den ligeledes forgyldte sørgende Mars paa en Hob Kriigs- Redskab og Vaaben, holdendes udi højre Haand et blot Sverd og heldede sig med nedbøjede Hoved til venstre Arm og Haand, derudi hånd havde et Skiold [med latinsk Indskrift]. Paa de 4 Hiørner af Castrum doloris vare opreiste fire kostelige Pyra­ mider og spidse Ære-Stytter med Sølv Arbejd udsmykkede, oven paa dem fremstilledes til begge Sider et Sejerverks Viser, visendes den Christsaligste Konges Døøds-Tiid og Time, derhos det Tanke-Sprok: Hæc ruit, at meliorl [Dette Liv forgaar, men et bedre venter!] Neden til paa samme Stytters firekantede Grund­ volde talde mand paa Siderne afskildrede fiorten af denne Sejer­ salige Monarkes de berømmeligste Ledings-Tog og Sejervindinger til Lands og Vands.. . [Ved Pyramiderne sad sørgende Billeder i Legemsstørrelse med skjulte Ansigter: Danmark, Norge m. m. Til Fødderne af Castrum doloris sad paa højre Side den graahærdede Tids Forfarenhed, til venstre Døden med sin Le. Rundtom det hele Sølv-Gueridoner med store hvide Vokslys og bundne dertil Rigernes, Fyrstendømmernes og Landenes Skjolde med sort Flor om. Oven over den øverste Himmel 16 Sølv-Lysekroner med tændte Lys og mangfoldige Sørgelys paa Væggene, der var be- *) Græd, Hof, græd, Jord, over denne berømte Kong Kristians kendte Skæbne, han, der lyser over begge Verdner! Den retfærdige og fromme Aand har forladt Legemet og søgt Himlens Glæder, Hof og Indvaanere, begræd disse Riger!

13 trukne med sort Baj og anden hvid og sort kruset Flors Sirlighed. Bag Castrum doloris til Hovedet en kunstig dannet Himmel- Lysning og Illumination, midt deri det kongl. Navns Cifre og deromkring i Skyerne Engle med Sentenser og Sørgesang.] Hvoraf da vel sluttes, med hvad for stoor Attraae og For­ undring denne Høj-Kongl. Liig-Pragt af alle Nyesgiærige var at tilsee. [Alle Sjæles Dag, 2. November, saa man om Aftenen det konge­ lige Slot meget dejligen prydet med Sørgelys og Lamper, Blod-, Fryds- og Sørge-Fanerne blev ført ud af Kirken, den gyldne Kyradsér beordret at stige til Hest, Regalierne tagne bort fra Liget og frembaarne paa broderede sorte Fløjls Puder Liget baaret fra Castrum doloris ud til Ligvognen, der holdt i Slots- gaarden forspændt med 8 Sørgeheste. En Eskadron af Livgarden trak op under Trompeternes Sørgelyd, Foder-Marskalken red frem i sin dybe Sørge-Dragt, kastendes mangfoldige Liig-Penge (Mønter med Kongens Brystbillede paa den ene Side, paa den anden en Pyramide med en Urne øverst oppe) ud paa de for­ nemmeste Pladser, hvor Farten faldt. 38 af Hoffets høje Herrers og kongelige Betjenters Sørgekarosser kørte frem forspændte med 6 Heste hver; foran dem bar Lakajer 6 til 12 Voksfakler, 5 Fod lange. Derefter 24 kongelige Ædelinger og Pager til Hest, Akademisterne i det kongelige Ridderakademi, den kongelige Hærpauker med 12 Trompetere, den afdøde Konges Staldmester, den store Blodfane, saa Fennikerne; en Dannebroge-Fennike og Sørgehesten Juppiter med samme Vaabenskjold i Panden og til begge Sider, den sorte Hovedfennike med det kongelige Vaaben, en sort Fennike med en hvid Bjørn i blaat Felt, en Sørgefennike med en hvid sortplettet Buk i blaat Felt, andre med en gylden Ørn, et hvidt Lam, gylden Drage, Skibskrone, Kors, røde Bjælker paa Guldgrund, Rytter i Harnisk paa en hvid Hest og rød Grund, en hvid Svane, det hvide Nældeblad, to blaa Løver, en blaa Løve og 9 røde Hjerter, 3 gyldne Kroner, en kronet Løve med Hellebard i Kløerne, 13 kronede blaa Løver paa Guldgrund, hver Fennike ledsaget af sin Sørgehest. Saa kom den prægtige Fryds-Fane, som formedelst sin rige Brodering og Størrelse (8i/4 Al. lang, 4V4Al. bred) næppe kunde bæres af de dertil for­ ordnede 5 Oberstlieutenanter. Endelig den næsten lige saa store Sørgefane fulgt af trende dybtsørgende Heste. Saa kom den afdødes Hofmarskalk til Hest med sin Marskalkstav i Haanden, førende en Trop Kavalerer efter sig, alle i lange Sørgekapper; Ceremonimesteren; Ligvognen, omringet af Kavalergarden og de kongelige Renteskrivere samt andre Hofbetjenter havende hver

*

14 sin Voksfakkel, med et kongeligt Vaaben paa, at bære, hvilket alt var ret kongelig til at se. Saa red den nye Konges Hof- marskalk og hans Kavalerer frem. Efter dem fulgte Kongen og hans Brødre i en prægtig Sørgekarosse. Toget sluttedes af en Eskadron af Livgarden til Hest. Paa Vejen, hvor Liget fremkom, var Residensstaden saa ypperlig beprydet med Sørgelamper, Lys og kunstige Lysninger, at denne Vej vel maa lignes ved Himmelens lyse Stjernevej, der kaldes Mælkevejen, hvor og det sør­ gende Borgerskab stod i Gevær. Ligfærden varede til ud paa Natten. Om Morgenen henved Kl. 9 kom Liget til Roskilde. Om Middagen lod Kongen den højanselige Herreskare paa sit kongelige Hus sammesteds hel ypperlig bespise og traktere.] De 32 mænds memorial af 5 augusti [1700] til herrerne i den kongl. raadstue, ihenseende til fiendens landgang ved Hornbech, hvori forestilles: 1, hvorledes best kunde giøres anstalter mod fienden, førend flere komme og meré befeste sig, hvor til erbydes al muelig assistance med heste og vogne, infanteriet at henføre, og imidlertjed vol­ dene at besette med borgerskabet, 2, at stadens fæstning og volde maatte strax settes i behørig defensions stand, 3, om ikke et campement uden staden kunde formeres for at holde fienden fra floden [=Flaaden] og staden at bombardere, 4, at qvæg, korn og feede vahrer samt proviant, som fra landet indføres, maa være frie for consumption og accise, paa det staden desto hurtigere kunde blive provianteret. Memorial til magistraten af 6 augusti: 1, om bygnin­ gerne uden for staden, 2, om befæstningen af eftersee og reparere, 3, at alle maa tilholdes at giøre vagt, bispen, præster og kirkebetientere undtagen, 4, alle unge karle af kiøbmands- og kræmmer svenne, handvercks burser samt kudske og andre maa tilholdes at anskaffe sig flinte med undergewehr, lod og krud og bestyrcke borgerskabet til vagtholdelse, 5, krudet i krudtaarnet ved Nørre port at maatte fløttes til Christianshavn for fare at afvende, 6, friehed Extract a f de 32 mænd her i staden deres holdte proto- coller — om Stadens Forsvar.

15 paa consumption og accise paa feede vahre, at staden med proviant kunde blive forsynet. Memorial til magistraten af 7 augusti, hvori begieres: 1, stads hauptmand Niels Enewoldsen, som. er aldrende og svag, een god mand at adjungere, hvortil de voterede paa raadmand Johannes Christensen Meller, 2, anstalt til proviants anskaffelse, 3, huus inquisition om forraad af proviant, 4, oldermændene at lade optegne alle handvercks svenne, 5, rodemesterne at optegne kiøb- og kræmmer svenne, 6, flinte at faa af Tøyhuuset, 7, løgternes ud- settelse, 8, skibene, som ligge ved Børsen, at maatte legge andre stæder hen for fare skyld. Den 10 augusti: 2de deputerede fra encke dronningen, nemlig hoff marschal Metshou og geheime raad Harboe indstille sig og holde en oration til de 32 mænd om borgerskabets udviste troskab saavel i forrige tjider som nu. Memorial til herrerne i den kongl. raadstue af 10 au­ gusti: 1, om tilforne søgte consumptions frihed, 2, det ferske pompevands conservation, 3, om møller til malning, ifald veyrmøllerne skulle blive ruinerede, 4, grøfterne uden for staden at maatte igienkastes, jtem træerne ved Ravns­ borg og andre stæder omhuggis til batterier og skantze kurve, 5, amtsforvalteren befales ved bønderne at lade indføre riis og staufre til skantze kurve, 6, anstalt til corps de garde paa voldene og andre stæder, 7, beeg og tiære fra Børsen til andre stæder at henfløtte, 8, opstandere og pomper at sette i canalerne, 9, skibene, som ligge ved Børsen, andre stæder at maatte henlegge. Tacksigelse til encke dronningen af 13 augusti 1700 for sendt deputation og forsickring om allerunderdanigst nidkierhed for det kongelige arve huus. Fiire af de 32 mænd udnævnt med magistraten at sette priisen paa alle slags korn- og feede victualie vahre. — “Den 2 septembris: præsidenten haver kongens tacksigelse til de 32 mænd og samtlige borgerskab at aflegge for be­ viste troskab og villighed til hans tieneste og stadens

16 defension, samt forsickring med mildhed og huldskab det at ville ihukomme. Formanden med 4 af de 32 mænd havde været paa slottet og gratuleret kongens hiemkomst, vare venlig bievne modtagne og af Hans Mayst. takkede for udviiste troe tieneste og villighed til stadens defension. Kong Friderich den 4des confirmation paa stadens privilegier af 14 februarii 1701.

17 3 . A f Optegnelser i Raadhusarkivet. 0

Medlemmer a f d e 3 2Mæ n d s Forsamling var ved 1730: Brygger Peter Mathiasen (siden 1714, første Formand 1721, Notarius 1725, død 1732). Grosserer Niels Birch (1718, anden Formand indtil 1730). Handelsmand Christoffer Jensen Lund (1727, anden Formand 1730, første Formand — 1739—). Købmand Jakob Severin (1729, anden Formand— 1739— første Formand, død 1753). Brygger Peder Clausen Olrig (død c. 1730). Brygger Peter Mathiasen (1719, død 1732). Købmand Jørgen Matthisen Lamberg (1719). Købmand Niels Hendriksen (1719). Brygger Laurids Dixen (1719). Brygger Hans Pedersen Callundborg (1721). Tømmerhandler Didrik Bortmand (1721, død 1732). Johan Arnold Cølner (1723, død 1732). Klæde- og Silkekræmmer Andreas Hansen (1723). Urtekræmmer Johan Walbom (1723, død 1759). Silke- og Klædekræmmer Johan Rehling 1724, død 1744). Silke- og Klædekræmmer Frederik Hæsekier (1724). Silke- og Klædekræmmer Hans Henrik Saltou (1724, død 1730). Urtekræmmer Didrik Dræssing (1725, død 1733/4). ' 2

18 Lærredskræmmer Didrik Barthold Bechmand (1725— 1748). Juvelerer Frederik Fabritius (1726). Brygger Jokum Frederik Buss (1726, død 1739). Silkekræmmer David Jensen (1726, død 1740). Silke- og Klædekræmmer Cort Kellinghusen (1726, død 1740). Brygger Christen Gierlbf (1726, død 1743). Vinhandler Hans Hansen Berg (1727). Albrecht Hansen (Bremmer?) (1727). Handelsmand Niels Preudtz (Prydtz) (1727, død 1752). Brygger Henrik Lund (1729). Silke- og Klædekræmmer Johan Otto Feisen (1729— 1758). Brygger Clemmen Michael Blichfeldt (1730). Brygger Otto Lerche (1730—1744). Isl. Købmand Peder Arvedsen (1730—1749). * * * Biskop C. W. Worm: Konning Christian den Siette saavelsom Dronning Sophia Magdalena Deres Maj.s Hellige og Høytide- lige Salvings-Forretning — Frederik IVs Død: Det behagede den allerhøyeste Gud, som alleene raader over Herrer og Tienere, Konger og Undersaatter, efter sit alviise Raad, og sin uigienkaldelig Villie, at hiemhente, paa Odense Slot, Aar 1730, Natten imellem den Ellefte og Tolfte Octobris, til sit ævige Rige o*g sin himliske Herlighed, Danmarks og Norges Glor- værdigste Eenevolds Herre, vor, fordum, Allernaadigste Arve- Konge og Herre, Konning Friderich den Fierde,- Konge til Dan­ mark og Norge osv. Efterat Høystbemeldte Høysalige Herre, over Een og Tredive Aar priisværdeligen havde forestaaet Re­ gieringen, samt, i mangfoldige Tilfælde, fundet Virkningen af GUds Faderlige Haand, hvilken aldrig forlader sine Salvede. De sørgelige Tidender, om saadant Høye Dødsfald, hørdes, i denne Kongelig Residence, Fredagen næst efter, nemlig: Den Trettende Octobris, strax efter Middagen. Hvad Forbauselse de satte Stadens Indbyggere i, kunde de best vidne, som endnu leve, og da hørde dem; thi det maa al Verden tilstaae Dan­ marks og Norges Undersaatter: Aldrig kand nogen, enten med

19 meere Underdanighed ære deres Konger, den Stund de leve, eller med meere Erkiendtlighed begræde Dem, naar de ere døde. Ræt som hver Mand betenkte, hvad der var tabt, i saa kier een Konge, Hannem alle takkede, for Hans milde Regiering, bleve de Fornemmeste af alle Stænder, opkaldede paa det Kongl. Slot, hvor Hr. Geheime-Raad Hr. Christian Ludwig von Piessen, trende Gange, lydeligen udraabte: Lenge leve Konning Christian den Siette! hvilket Herpauker og Trompetter besvarede, til at betyde den Glæde, som alle troe Undersaatter, i saadant Tilfælde, havde største Aarsag at yttre; thi det var deres allerunderdanigste Pligt, at erkiende Guds u-skatteerlige Naade, der, endskiøndt Faderen, Konning Friderich den Tredie var død, lod dog Sønnen Konning Christian den Siette leve, for hvis Liv og Velstand, lenge før Hans Majestæt tiltrædde Regieringen, utallige Suk vare sendte til Himmelen. * * * A f Magistratens Kopibog 1727—31 S. 972 — Kbhs Privi­ legiers Stadfæstelse: Stormægtigste, allernaadigste Arve-Konge og Herre! Da Deres Kongl. Maj* ved Sit allernaad. aabet Brev de dato 3 die Novembr sidstafvigte haver ladet befale, at alle og Enhver, som af Deres Kongl. Majts Elskelige Kiere Hr. Fader, Salig og høylofl. Ihukommelse Kong Friderich den Fierde var meddeelte Privilegier, Benaadings Breve og Beneficier etc., skulde jnden en vis tiid det angive og anholde for Deres Kongl. Maj* om Allernaad. Confirmation derpaa, og denne Kongl. Residentz Stad og Samti. Jnd- byggere, saavelsom Magistraten allernaadigst ere forundte og benaadede med adskillige deslige Privilegier, Frieheder og Beneficier, saavel af høystbemte Deres Kongl. Majts Kiere Hr. Fader, som Andre Deres Kongl. Majts Forfædre, Sal og høylovlig Ihukommelser; Saa skulde Vi, som af Deres Kongl. Maj1 allernaadigst er antaget og beskicket til Magistrats Personer udj denne Deres Kongl. Majts Re- ..sidentz Stad Kiøbenhafn, paa Stadens, jtem Samti. Jnd- byggeres og egne Vegne, herved udj allerdybeste Under­ danighed anholde og bede, det allernaadigst maatte behage Deres Kongl. Majt ligesom det af fremfarne Konger, Sal. 2 * *

20 og høylovlig Jhukommelser, een efter anden ved Deres Regierings Begyndelse, er skeet, at confirmere og Stadfæste alle forbemte Staden, Jndbyggerne og os allernaadigst givne Privilegier, Frieheder og Benaadinger; Da derover icke mindre end som hidjndtil, efter allerunderdan. Pligt, vedbørlig af os skal blive holdet, og enhver nyde og til- deeles derefter den Ret og Nytte, som det sig bør; Saa- dan Deres Kongl. Majts høy-Kongl. Naade og Bevaagen- hed Vi med Samti. denne Stads Jndbyggere icke skal efterlade udj allerdybeste Underdanighed med ald optænke­ lig Underdanig Taksigelse at erkiende; Som Vi og med u-afladelig Troeskab efter allerunderdanigst Pligt med Liv og Blod forbliver. Kiøbenhafns Raadstue, den 29de Decembr. 1730. * * * Anordning af 17 Okt. 1730 — om Sørgeklæder at bære for Frederik IV. Vi Christian den Siette osv. Giøre Alle vitterligt, at saasom Gud Allermægtigste, efter sin Guddommelige Forsyn og Villie, haver ved den timelige Død, fra denne Verden, til sit ævige Riges Glæde og Herlighed udi Saliggiørende Bekiendelse og Paakaldelse [Natten mellem den 11. og 12. Okt.] Naadeligen bort­ kaldet den Stormægtigste Konge og Herre, Herr Friderich den Fierde, Konge til Danmark og Norge osv. Vores Elskelig Kiære Herr Fader, hvis Siæll nu hos GUd hviler, og enddog Vi ikke tviler, at enhver af Vores Kiære og Troe Undersaatter jo der­ over allerunderdanigst drager med Os og Vort Kongelig Arve- Huus en Christelig og pligtskyldig Medlidende, saa ville Vi dog derforuden have buddet og befalet, saa og herrfled byde og be­ fale, at i særdeleshed Ridderskabet og Adelskabet, saavel som andre Vores kiære og troe Undersaatter, som dertil Formue have, og det, uden deres alt for store Besværlighed, kand afsted komme, til slig allerunderdanigste og pligtskyldigste Medliden­ heds Tegn, saa og Høystbemelte Vores Kiære Herr Fader og Os til Ære udi Eet Aar herefter klæder sig selv, samt deres Folk og Tiennere med sorte Sørge-Klæder, hvorefter de Vedkom­ mende sig allerunderdanigst have at rette, og ville Vi allernaa­ digst, at Vores Stadholder udi Vort Rige Norge, Vores Grever og Friherrer, samt Stiftbefalingsmænd, Amtmænd, Præsidenter,

21 Borgemestre og Raad, Fogder og alle andre, som dette Vores Brev under Vort Cancellie Seigl tilskikket vorder, lade det strax paa behørige Stæder, til alles Efterretning, læse og forkynde. Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 17de Octobris Anno 1730. Under Vor Kongelig Haand og Signet. Christian R. Allerunderdanigst læst udi Kiøbenhafns Raadstue for Meenige Borgerskab d. 23. Octobr. 1730. * * * Konning Christian den Siettes osv. Salvings-Forretning —Konge­ parrets Salving. Saa snart Dagen, berammet af Deres Kongelige Majestet, til Deres Høytidelig Salving [i Frederiksborg Slotskirke], nemlig den Siette Junii [1731], anbrød, trekkede først den Kongelig Liv- Guarde op, men nogle af Guarden til Fods besatte Slots-Portene, de øvrige, tillige med nogle af Grenadier-Regimentet indfandt sig paa den middelste Slots-Plads. Imidlertid rykkede Guarden til Hest ind i den inderste Slots-Plads, og udgiorde een Linie, fra Slots-Trappen, lige til Kirken. Drabanterne, som alle vare velfortiente Ober-Officerer, mødte i deres herlige og kostbare Klæde-Dragt, som de og, den Dag, giorde deres første Opvart­ ning, med at indstille dem, deels ved Kirke-Dørrene, deels ved det Kongelig allernaadigste Herskabs Gemakke. Imod Klokken Tie iførde sig Deres Kongelig Majestet den Herlige og Kongelige Dragt, af hvilken deres Majestet, samme Dag, agtede at betiene sig, som bestod i een kort Trøye, op- bundne Buxser, alt af Gulv-Brocade, bebremmet med Sølv-Knip­ linger, samt udziiret med glimrende Diamants-Knapper, saa og Perlefarve Silke-Strømper, hvilke vare opbundne over Knæene og prangede af kostelige med Ædel-stene besatte Knæe-Baand, samt hvide Skoe, sammenkneppede med Diamants Spender, og hvide med Guld, broderede Handsker. Da Deres Kongelige Majestet saaledes var iførdt disse, ræt Kongelige, Klæder, imod- tog Deres Majestet det Kongelige Sværd, hvilket, saavelsom Gehenget, var besat med herlige Diamanter, som og, desforuden, paa Balgen, saais Rigernes og Provincernes Vaaben, imellem hvilke skinnede adskillige Diamants Croner. Over denne Konge­ lige Dragt bar Deres Majestet sin lange Kongelig Kappe, af Purpurrød Fløyel, opfyldt med Gyldne Croner, og underforet med Hermelin, hvis Slæb var nogle Alne lang. Desforuden bar Deres Kongelig Majestet Guld-Kiederne og Ordens Tegnene

#

22 henhørende, saa vel til Ridder-Ordenen af Elephanten, som den af Danebrogue. . Deres Majestet Dronningen lod sig ligeledes allernaadigst . . [iføre] Deres herlige Klædning, af Sølvstykke, over alt broderet og besæt, særdeles paa Brystet, med fast uvurderlige Juweler. Jmellem de, paa Hendes Majestets Hoved nedhengende Lokker, glimrede adskillige Diamanter, af hvilke de prægtigste saaes i Hendes Majestets Øre-Geheng og Hals-Kiede . . Strax derpaa indfandt sig Deres Kongelig Majestet i Hendes Majestets, vor Allernaadigste Dronnings Gemak, did Her Ge- heime Raad og Ober-Cammer-Herre Her Carl Adolph von Pies­ sen allerunderdanigst fuldte Deres Kongelig Majestet, og bar paa et rødt Fløyels Hynde den, til Hendes Majestets Prydelse, nogen Tid tilforn, forfærdigede kostelig og kongelig Crone, hvilken Deres Kongelig Majestet, med egne hellige Hænder, satte paa Hendes Majestets Sin Høyst Elskeligste Gemahls Hoved. [I Kirken, hvorhen Kongen, senere Dronningen, hver i en prægtig Procession, begav sig ved Il-Tiden, sad Kongen paa en Trone af Enhjørning-Horn, her og der beslaget med Guld, over hvilken en Ametyst, af største Værdi, glimrede, og Dronningen paa en forgyldt Sølv-Trone. For, samt ved Siderne, af Tronen saas trende støbte Sølv-Løver, hvis Man var forgyldt, men Løverne selv af samme Størrelse som rette levende Løver. Da det første Kor var sunget, holdt Biskoppen af Sjællands Stift sin Indgangstale og derefter en Prædiken, som i Beret­ ningen udgør 117 Foliosider (Tekst Romerbrevet 13. Kap. 1—7V.), hvoraf han dog kun „talede endeel". Fra det første Salvings-Akten begyndte, stod Gehejmearki- varen Hans Gram ved venstre Side af Altret med den af Frede­ rik III underskrevne Kongelov eller Konge-Dømmets rette ufor­ anderlig Grundvolds Lov, indbundet 1 dyrebart Gyldenstykke, og den højsalige Konges store hoshængende Indsegl i en Daase af Guld. Bogen laa paa et rødt Fløjels Hynde, oven paa den stod den gyldne Salve-Buddike, besat med Diamanter. Efter Prædi­ kenen leveredes begge Dele til Biskoppen, som dennem med allerskyldigst Ærbødighed annammede, og først lagde Konge­ loven, derefter satte Salve-Buddiken paa Herrens Alter, bøjende sig allerunderdanigst for Kongen og i sit Hjerte paakaldende den store Himmelens Herre. Saa holdt han sin næste Tale (Tekst Salme 20, 2—4 V.); den optager 52 Foliosider i Beretningen, af hvis Ord han ogsaa denne Gang kun brugte en Del.

23 [Efter afholdt Bøn og Messe og en vellydende Motette] vendte Biskopen i Siellands Stift sig om til Alteret, og, med allerunder­ danigst Ærbødighed, tog Logget af den tilforn, paa bemeldte Herrens Altare, hensatte gyldne Buddike, som hånd og, med een stille, men hiertelig Andagt, hos sig selv, og uden nogen lydelig Røst, i den store, fremfor sine Medbrødre, med Glædens Olie, salvede Frelsers Navn, velsignede den Salve, hvilken var be­ skikket til Brug, i denne Høye og Hellige Forrætning. Deres kongelige Majestet tog imidlertid til sig de, af Deres Majestet, paa et, ved den Kongelige Thrones højre Side, staaende Pulpet, bedækket med een rød broderet Fløyels Pude, nedlagde Regalia. Deres Kongl. Mayst. satte Selv den herlige Guld-Crone paa Sit Hoved, og førde Scepteret i Sin høyre Haand, men Guld-Æblet i den venstre. [Efter nogle Ord af Sjællands Biskop] bøjede sig allerunder­ danigst alle tre Biskoperne trende Gange, for Deres Kongelig Majestet. Hvorpaa det allernaadigst behagede Deres Kongelige Majestet, i Deres ganske Kongelige Prydelse, at stige ned af den Kongelige Throne, og forføye sig hen til Guds Altare, op- wartet af Deres Ober-Cammer-Herre . . samt Deres Fornem­ meste Cammer-Herrer, hvilke bare Slæbet, efter Deres Konge­ lig Majestet. Deres Kongelig Majestet nedknælede strax for HErrens Al­ tare, De toege Selv Cronen af Deres Hoved, og nedlagde sam­ me, tilligemed Scepteret og Guld-Æblet paa et, ved den høyre Side af Altar-Foden, værende baldyret rødt Fløyels Hynde. Mand saae da Danmarks og Norges Eenevolds-Herre, knæ­ lende, af een Hellig Ydmyghed, for sin eeniste Ober-HErre. Mand læste, i Deres Kongelig Majestets Øyne, den himliske Andagt, med hvilken Hånd tilbad den store Kongernes Konge, Hannem alleene Hånd vidste sig at være inderlig Tak skyldig, for den Crone, der prydede Hans Hoved.. Ingen saae det, uden at prise Gud, for saa andægtig een Konge, samt at anmode GUd om alle Himmelens Velsignelser over Deres Kongelig Majestet. Biskopen over Siellands Stift dyppede derpaa det Yderste af tvende Fingre, i den, tilforn, af ham velsignede Olie, og, da Deres Kongl. Majestet Selv havde taget Hansken af Sin høyre Haand, samt ladet Sin Kongelig Trøye opknæppe, ved HerOber-Cammer- Herre von Piessen, nærmede sig Biskopen Deres Kongelig Maje­ stet, og, med een hellig Undseelse, saa vel for den GUd i Him­ melen, der salvede, som for den Gud paa Jorden, Hans aller-

24 naadigste Konge, der skulde salves, salvede Deres Kongelige Majestet, Kaarsviis, først paa Deres Majestets Hoved, siden paa Deres Majestets Bryst, og endeligen paa Deres Majestets høyre Haandled, i Navn Gud Faders, Gud Søns og Gud den Hellig Aands. [Efter Salvingen holdt Biskoppen endnu en Tale (Tekst 2 Sam. 23 Kap. 3 V.), 39 Foliosider i Beretningen, henvendte sig til Dronningen, salvede hende paa Pande og Bryst og sagde derpaa til Slutning:] Store, Elskelige, Velsignede Kong Christian den Siette! Lad os finde, i Deres Kongelig Majestet, den Tredie Christians Efter­ tanke og Gudsfrygt, den Fierde Christians Viisdom og Mand­ haftighed, den Femte Christians Fornuft, Mildhed og Miskund­ hed! Lad os finde alt hvad vi vente, saa finde vi alt hvad vi kunde ynske. — Store, Elskelige, Velsignede Dronning Sophia Magdalena! Lad os finde, i Deres Majestet, Dronning Charlottæ Amaliæ usminkede Dyd, og vedvarende Kierlighed til Landets Børn, Dronning Louises utrættelige Veldædighed og mageløse Gudsfrygt, lad os finde alle de Dyder, som de fuldkomneste, af Dronninger, nogensinde have eyet, saa finde vi endda ey meere, end vi vente.

1 7 4 6 . A f Optegnelser i Raadhusarkivet.

Medlemmer af de 32 Mænd s Forsamling var ved 1746: Købmand Jacob Severin (1729, anden Formand — 1739—, første Formand, død 1753). Købmand Jens Gregersen Klitgaard (1734, anden For­ mand 1748, første Formand, Raadmand 1749). Hørkræmmer David Johan Berentz (1732, anden For­ mand 1749, første Formand 1753, Raadmand 1755). Brygger Nikolaj Fincke (1745, første Formand 1755, død 1771/2). Silke-, Ulden- og Lærredshandler Lorentz Lorentzen (1744—1779, anden Formand 1766, første Formand 1772). Urtekræmmer Johan Walbom (1723, død 1759). Lærredskræmmer Didrik Barthold Bechmand (1725— 1748). Handelsmand Niels Preudtz (Prydtz) (1727, død 1752). Silke-og KlædekræmmerJohan Otto Feisen (1729—1758) Isl. Købmand Peder Arvedsen (1730—1749). Joakim Cracowitz (1732, død 1748). Hørkræmmer Hans Henrik Bech (1732—1749). Isenkræmmer Nicolaus von Hutten (Hytten) (1732, død 1751). Brygger Thor Andersen Nyegaard (1732, død 1753). Brygger Johan Henrik Schlichtkrul (1734). Brygger Andr. Munch (c. 1734, død 1747). Urtekræmmer Povel Munchgaard Liunge (1734—1748).

26 Vinhandler Peter Timmerman (1734, død 1752). Vintapper Poul. Nyegaard (1734, død 1757). Købmand Jens Wandel (1738). Tømmerhandler Tønnes Bekker (1738). Brygger og Hørkræmmer Peder Sørensen Møndrich (1739—1748). Købmand Andreas Frie (Fry) (1739—1763). Købmand Rasmus Sternberg (1739, død 1778). Urtekræmmer Christian Feddesen (1740, død 1755). Klædekræmmer Hans Henrik Garben (1740—1764). Grosserer Søren Jørgensen (1741, Raadmand 1749). Brygger Niels Dinnesen (1741, død 1753). Kræmmer Thomas Carstensen Bargum (1744, død 1755). Johan Mathias Bruns (1744, død 1762). Urtekræmmer Niels Titken (1745—1761). Hørkræmmer Hans Christian Brock (1745, død 1763). A f Magistratens Forhandlingsprotokol. Tilstededeværende Ma g i s t r a t s me d l emme r i Mødet 15. Aug. 1746: Hr. Gonferentz-Raad og Præsident Chr. Braem. Hr. Justitz-Raad, Politie- og Borgemester Erich Torm. Hr. Justitz-Raad og Borgemester F. Holmsted. H?. Justitz-Raad og Borgemester P. Ramshardt. Hr. Justitz-Raad og Borgemester P. Helt. Hr. Justitz-Raad og Raadmand A. Raff.* Hr. Justitz-Raad og Raadmand H. Kønemann. Hr. Justitz-Raad og Raadmand Hans Fog. Hr. Raadmand Gabriel Hilmand. Hr. Justitz-Raad og Raadmand Johannes Edinger.

Hr. Raadmand Iver Grøngaard. Hr. Raadmand Thomas Ziemer. Hr. Raadmand Rasmus Holm. Hr. Raadmand Stephen Heger. Hr. Raadmand Hans Nicolai Nissen.

27

I Mødet 22. Aug. s. A. endvidere: Valeur og Kløcher. I Mødet 5. April s. A. endvidere: E. Falsen. * * * Extraordinaire Relationer for Augusti Maaned, Aar 1746 — Kristian VI.s Død: Den 6. Augusti om Morgenen hen ved 6 Slet behagede det den alvise GUd efter sit urandsagelige Raad at hiemkalde ved den timelige Død, fra dette jordiske til sit ævige Himmelske Rige Vores Stormægtigste og Allernaadigste nu hos GUd Høi- salige Konge og Herre, Kong Christian den Siette, som da paa det Kongl. Lyst-Slot Hirschholm, til alle trosindede Undersaatters hiertelige Bedrøvelse under hiertelig Bøn og GUds Paakaldelse omvexlede Tiden med Evigheden og leverede sin Siæl i sin Frelsers Haand efterat Han her i Verden havde bragt sin vel­ signede og Fred-rige Leve-Tid til 46 Aar, 8 Maaneder og 5 Dage, og ført et høipriseligt Regimente fra den 12. October 1730, indtil bemeldte Hans Fraskilles Tiid. [Frederik V. udraabtes derefter til Konge af Hans Exe. Hr. Geheime Conferentz-Raad v. Holstein fra den over den Kongl. Slots-Port paa Kristiansborg udbygte Balcon.] Imidlertid vare samtlige Borger-Compagnierne tilsagde at møde hver paa sin Allarm-Plads udi Gevær, som samme Eftermiddag afløsde, saa vel i Portene, som paa Slottet de øvrige Corps de Gardes og alle Poster, dem af Garnisonen, som der havde Vagt. Hele Stadens Garnison, samt deres Chefs, bleve derpaa samlede paa deres Mønster-Plads, men de til Sø Etaten henhørende, paa Holmen, hvor Sal. Kongens Død blev dem forkyndt, og de med Troskabs Ed hyldede vores nu værende Allernaadigste Konge under et her iligemaade 3de Gange udraabt Frydeskrig: Længe leve vor Allernaadigste Arve-Konge og Herre, Kong Friderich den Femte! Og bleve samme Aften de af Borgerskabet besatte Poster igien til Militsen overdragne. * * *

A f Magistratens Forhandlingsprotokol. Ma g i s t r a t s m ø d e 15. Aug. 1746.

Kongelig Allernaadigst Rescript, hvorved Magistraten tilsendes Gienpart af Hans Kongelige Majestæts aabne Brev, at alle og Eenhver til Confirmation og fornyelse skal indlevere de dennem af Høj-Salig Kong Christian den 6te

28 meddeelte Bestallings eller Benaadnings Breve, nemlig de i Danmark inden nestkommende 1ste Novb. og i Norge inden 1ste Febr. || Blev allerunderdanigst læst. Ma g i s t r a t s mø d e 22. Aug. 1746. Stadshauptmand Friderich Fabritius beder at det Kongl. Chifre paa de 12 Stadens Compagniers fahner maatte blive forandret, saa og det Kongl. Chifre paa Trommerne, naar det Sort bay tages af dennem. Jtem at 96 alen Sort floer til fahnerne, saa og Sorte Strømper til Tamborerne maatte indkiøbes, ifald borgerskabet skal under gevæhr. || Kæmneren faaer Ordre for billigste bekostning at anskaffe det requirerede saa og ordinaire Sorte strømper. Den 29. Aug. foreviiste Kæmneren Prøve af Strømper å pr. 1 rd. s. D. bevilges at han kiøber 24 pr. efter samme Prøve. Ma g i s t r a t s m ø d e 24. Aug. 1746. Raadstu tienerne beder at Magistraten ville hielpe dem med noget forskud til de Sørge Klæder de ere befalede at anskaffe sig for SI. Kongens Død. || Siden de har faaed dette samme føer, saa bevilges det, at hver af de 6 Raad- stue tienere faaer 20 Rd. af Staden. Ma g i s t r a t s m ø d e 29 Aug. 1746. Over Hof Marechal Molch tilkiendegiver at det Konge­ lige Liig Procession skal skee fra Slottet over Kongens Nye Torv og ud af Vester Port. Til den ende kunne Vind­ verne med Lys illumineres. j| Bekiendtgiøres. Ma g i s t r a t s m ø d e 5. S e p t . 1746. Kongelig Befaling at Altaret, Orgelværket og Prædike Stolen i Nicolaj, hellig Giestes og Christianshavns Kirker skal overtrækkes ihenseende til Sorgen for si. Kongen. || Derom er allerede gived ordre til Kirkeværgerne. Ma g i s t r a t s mø d e 7. Sept . 1746. Over Hof Marchall Molk communicerer Magistraten at den 4. Oct .førstkommende skal Salig Kongens liig ud­ føres, med Begiering at Jndvaanerne maatte bekiendtgiøres

29 tiden, og at Vestre Port med Revelinen og den store Plads ud til Accise-Contoiret maatte med lygter forsynes, saa og at beboerne paa Vester broe, ligesom her i Staden, maatte advares at sætte lys i deres vindver. || Tiden bekiendt- giøres Jndvaanerne ved Raadstue tienerne. M a g i s t r a t s m ø d e 19. Sep t . 1746. Ober Hof Marechal Molches brev at Liig Processen først skilles ad uden Vester Port hvor Kongeveyen afløber, og at til den ende Anstalt maatte giøres med Lygter. || Brandt Majoren fik Comm. Hr. Justitz Raad Politiemester Torm begierede at Brandt Majoren maatte avangeres 200 rd. paa Illuminationens Be­ kostning ved Raadstuen. || Kæmneren beordres at avangere samme mod Qvitering. Ma g i s t r a t s mø d e 26. S ep t . 1746. Hans Mts Allernaadigste Confirmation paa Stadens Privil. koster Cron. 203'/2 rd. eller Courant 216 rd. 21 $ foruden Cancellie Bud p. p. || Ordre til Kæmneren at be­ tale samme som uden videre qvitering passerer nemlig i alt Courant 226V2 rd. Ma g i s t r a t s m ø d e 3. Okt. 1746. Hr. Geheime Conferentz Raad Gersdorff indberetter at Beboerne paa Vesterbroe vegrer sig ved at concurrere til Klokkernes Ringning i Friderichsberg Kirke for SI. Kongens Liig. || Svar opsættes. Ma g i s t r a t s m ø d e 10. Okt . 1746. Kongelig Befaling at Ringningen for Høj Salige Kongens Liig skal ophøre den den 9. Oct. || Er communiceret Kirke­ værgerne. Hr. Justitz Raad Torms Regning paa 200 Stk. Lygter som er brugt ved SI. Kongens Liig Begængelse 268 rd. 3 8 Æ. || Betales af Kæmneren, tilligemed Lygterne be­ tales a 10 som her er anført til leje å 4 | hvorimod lygterne imodtages og af Kæmneren sættes til auction.

30 Claus Barmejers Regning paa arbeidsfolk at oppasse disse lygter 15 rd. 12 /i. || Betales af Renov. Cassen. Urban Berg Blikkenslager beder at Magistraten ville afkiøbe ham de 120 lygter, som blev lejet til Vesterbroe ved Høj Sal. Kongens liig Procession, hvorved ham skeede tieneste og de alletider i deslige tilfælde kunde bruges. || Ops. Mødet 12. Oct., da det blev bevilget. Kiøbenhafns Stads Kæmnerregnskab 1746. For besørgelsen af den uden for Raaadhuset ved høist Salige Kongens begravelse opførte Illumination, og dens bekostning, er til Hr. Brandt Major Preisler efter derover aflagde Reigning og paateignede Ordre af 2den No- Rdl. v'ember Litr. N. No. 18 betalt i alt............... 792 For en beordret Teigning til forbemt. Illumina­ tion betalt Mahler Getreuer efter Ordre af 7de Novemb. Litr. N. No. 19................... 15 * Æres Monumenter, oprejste ved en Del Illuminationer paa den Dag, da Kong Christian den Siette . . Hans efterladte Jor­ diske Levninger fra det Kongelige Residence-Slot Christians­ borg i Kiøbenhavrt den 4. Octobr. 1746 ved en Højst-Sørge- ligst Liig-Procession udførtes for at indlemmes i den Høi- Kongelige Begravelse udi St. Lucii Dom-Kirke i Roeskilde. Hvilket allerunderdanigst og veemodeligst lod sig tilsyne udi de Gaarde og Huuse, som laae i samme Gader, hvor igjennem Liig- Begængelsen skeede fra Høybemeldte Kongel. Residence- Slot af og lige ud af Vester-Port. Kbh. 1746 "S. 2 — Børsens Udsmykning ved Kristian VI.s Ligfærd: Denne Illumination (for ved Børsen, ud til Slots-Pladsen) var oprettet paa Kiøbmændenes Bekostning i Kiøbenhavn, af Tak­ nemmelighed for de Friheder og den Lykke bemeldte Kiøbmænd have nydt under den Salige Konges fredsommelige Regiering. Det fornemmeste Øyemerke var at forestille de Dyders Tempel, med hvilke Høystbemeldte Monarch var beprydel i sin Leve-Tiid. Denne Zirat var ophøyet paa et Amphiteatrum, 3 Alen høyt og 40 Alen breedt, paa hvilket der var et Tempel af Dorisk Byg­ ning og 22 Alen høyt, malet som graat Norsk Marmor. Inden i * #

31 Templet forestilledes livagtig Kongens Grav paa 7 Trapper, Hans Bryst-Billede, som lignede, laae paa Kisten, og en skinnende Krone med en Glorie, omringet med Cherubim, syntes at falde ned fra Hvelvingen i Templet for at krone Hans Grav, paa denne Glorie læsede man disse Christi Ord: Den skal aldrig tages fra Ham. For at betegne Kongens Gudsfrygt, saae man 3 aande- lige Dyder, bedrøvede over Hans Død, omringende Hans Grav, ligesom de havde dannet Hans Hierte i hans Leve-Tiid. Lige­ som Kongen havde høyt agtet Retferdighed og Fred, saa havde man sat disse tvende Dyder i tvende Fruentimmers Lig­ nelser, saaledes som disse Dyder afmales paa begge Sider af Kirke-Døren. Man læsede disse Ord oven over Re t f e r d i g - heds Billede: For mig han megen Omsorg bar, Han Magnus Lagebætter var. Over F r e d e n s Billede: Ved 2 Ender af Templet stod Viisdom og Standhaftighed, hvilke Dyder den Salige Konge ejede i en høy Grad. Over Vi i s­ dom men læsede man disse Ord: Han Viisdom fik her oven ned, Regierede med Miskundhed. Over S t a n d h a f t i g h e d e n læsede man: Saa stod Han fast, saa holdt Han ud . . For Folket i sin Bøn til GUd. Efterdi Kongen var død den 6. Augusti, som var Christi For­ klarings Dag, saa var at læse paa et stort sort Klæde holdet af tvende Dødinger, som vare indsvøbte i Linnet, og sadde ved Hvelvingen af Kirke-Porten: Forklaret paa Christi Forklarelsis Dag, den VI Augusti CIODCCXLVI. Psalmen 82, Vers 6. I ere Guder, men I skal døe. Paa de inderste Pillarer paa høyre og venstre Side af Kirke- Porten vare Kongerigerne Dannemark og Norge forestillede paa to durchsigtige Tavler som to Fruentimmer, der sørgede over Kongens Død. Paa Da nma r ks Tavle var disse Ord: Du elskte mig, jeg Dig igien Begræder, som min bedste Ven. Over Nor ge : Mit Hierte brister fast for Dig, Tak for Du vilde see til mig. Oven over disse tvende Tavler vare begge Rigernes Vaaben I Fred han Riget forestod Som rette Frode Fredegod.

32 med hosføyede Døding-Hoveder kronede med Palme-Greene og Laubær-Greene, havende under sig en stor Fahne af sort Flor og en hviid. Over den Attiske Støtte i Templet stode Rigernes Vaaben med de tvende Vildmænd som holdte det, hvilke sloge sig gandske til Sorg og kastede deres Køller fra sig, oven over Vaabnet nedhængte et sort Klæde, hvorpaa man læsede denne Inscription: Begræder I Rigernis Indvaanere Den fordum Stormægtigste Monarch, nu Høyst-Salige Herre Hr. Christian den Siette Dan- markes, Norges, Venders, Gothers Konning, Eders fromme Lande-Fader, som vandrede for GUd i Kierlighed for FOLKET, søgte Fredens Vey og nød Fredens Frugter, udi nesten XVI Aars fredsommelig Regiering, regnerer nu hos Fredens Fyrste i de Evige Freds Boliger. Bag ved disse Vaaben var et Sejer-Tegn af Gevæhr oprejst, som bestod af Faner, Standarder af Silke, Pauker, Trommer og andre Krigs-Instrumenter, overhængte med sort Flor. Paa den runde Hvelving i Templet sad Fama, holdende i den eene Haand en Cypres Green og i den anden sin talende Trompet, paa hvilken var en Fane, hvorpaa disse Ord, som den udblæste, vare skrevne: Kong Christian den Siette er død. Den Salige Konges Symbol um var skrevet med store Bogstaver paa den Attiske Støtte, nemlig disse Latinske Ord: Deo et Populo. Det er: For GUd og Folket. Paa Spidsen af den Attiske Støtte var satt store Steen-Krukker, som lignede hviidt Marmor, af 2 Alens Høyde, hvoraf udgik en brændende Lue, som oplyste det øverste af denne Decoration, saaledes som det kunde passe sig paa denne Sørge-Færd. Paa Amphitheatro paa begge Sider af Templet vare 3 store Buer .af Palme-Træer, baarne af Dødinger, svøbte med deres Linklæder af Netteldug, holdende i deres Hænder adskillige Sind- Billeder tagne af den Hellige Skrift, som vare skrevne paa sorte Ruller med Sølv Bogstaver, som Dødningerne bar paa deres Hoveder, saavel som og en stor forsølvet Lygte, hvori der vare Fakler af hvidt Vox, veyende enhver 12 Pund. De 8 Dødinger: Paa den f ø r s t e Støtte holdt Døden et Røgelse-Kar i en af sine Hænder, giorde Røgelse og gav et Tegn med en Finger, ligesom den kaldede de Forbigaaende til sig, Forklaringen paa dette Sind-Billede var tagen af Ps. 116, v. 15: Det er kostelig for HErren, naar hans Hellige døe. Paa den anden Støtte holdt Døden et Compas i sin Haand, for at betegne den Salige Konges gode Intention, Forklaringen paa dette Sind-Billede var taget af

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker