591740954

85 angaaer Gjenstande af saa ringe Betydning, at man ligesom undsaae sig for at indbyde Publicum til at overvære sammes Forhandling, og at enkelte, navnlig saadanne, der vedrøre Personligheder, ikke egne sig for Publiciteten. Jeg har altid anseet denne Tilbageholdenhed for over­ dreven. Hvad der er rigtigt eller urigtigt, er altid et vil- kaarligt Begreb, ofte kan det fra et almindeligt Synspunkt Ubetydelige have den høieste Betydning for de umiddel­ bart deri Interesserede, og disses Ret til at forvisse sig om, at deres Tarv retteligen bliver varetaget, er ikke mindre hellig, end hele Publicums Ret til at vaage over de store, almindelige Anliggenders vedbørlige Røgt. Smaating fore­ komme sandeligen ogsaa ved Stænderne, ja selv ved de største og mægtigste delibererende Forsamlinger; Tilløbet retter sig da efter Gjenstandens Tiltrækningskraft. Det, hvorpaa det kommer an, er ikke, at Tilhørerpladserne altid ere besatte, men kun at de altid ere tilgængelige. Skulde en enkelt Gjenstand ikke tilstede offentlig Behandling, kan det jo være Forsamlingen forbeholdt, undtagelsesviis at lukke Dørene, — en Ret, der forøvrigt neppe [ofte] vilde vorde brugt, sikkert aldrig misbrugt. Jeg seer ingen Grund til at henregne Ansøgninger om Gager, Pensioner, Gratialer o. des}, til dem, der udfordre Hemmelighed; men skulde man i Diskussionsfrihedens Interesse — idetmindste i Be­ gyndelsen — ansee dette for hensigtsmæssigt, ville det let kunne opnaaes ved at foretage saadanne Sager halv- aarsviis eller qvartaliter i egne Møder — en Foranstaltning, der selv uden Hensyn hertil vilde anbefale sig som tids­ besparende og lettende en ligelig Oversigt og conseqvent Behandling. Forøvrigt er det min Mening, at vi have havt et ikke ringe Antal af baade vigtige og interessante Sager, og skjøndt det er en egen Sag for os at give os selv Vidnesbyrd tager jeg, som har havt Leilighed til at anstille Sammenligninger, ikke blot med Stænderne, men ogsaa med endnu vigtigere Forsamlinger, ikke i Betænk­ ning at udtale, at de i Borgerrepræsentantskabet have fundet en saadan Behandling, at det kunde være veltjent

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker