591740954

72 og forekom mig høist prosaiske; i Formen mindede de mig om Abc.-Bogens Vers. I Onsdags Eftermiddags [14. Januar] var allerede hele Byen i Bevægelse, og Klokken 7lU bleve flere Gader af­ spærrede. Overalt var Sørgegardiner og sorte Rammer med Lys; Charlottenborg var decoreret med Lamper, og tæt ved i Havnen laae to Skibe, behængte i Tougværket med Lamper; det saae smukt ud; fra disse blev der, da Toget passerede, skudt Salut­ skud.- Klokken 7^2 skulde Processionen begynde, men allerede Klokken 9, skjøndt Ingen ventede den før 10, kom Garden i halvt Galop og Følget i Trav; — uh, det var afskyeligt. Det kunde have være saa prægtigt, Alt var storartet og smukt ind­ rettet; men de løb formeligt I De gamle Mennesker, der havde klædt sig paa som til en Vandring gjennem Sibirien, haglede Sveden ned ad. Jeg var i Bredgade og løb, løb som jeg kan løbe, ad de nærmeste Sidegader for at komme til Volden, hvor jeg skulde være med at synge „Farvel"; men jeg kom lige i det Øieblik, de begyndte med Sangen, og vi vare kun de Halve; thi først IOV 4 skulde vi fra Raadhuset gaae samlede til Volden; men Klokken 10 havde Processionen i sit Væddeløb alt naaet Porten. Frihedsstøtten var omvunden med en Egekrands, blaae Lamper brændte om Indskriften, Figurerne havde Krandse om Hovedet, og her stode Bønderne og sang to Vers af Heiberg; derefter kom Amagerne. Commandeur Suenson, der var svagelig og af Lægen forbudt at følge, vilde, da han ærgrede sig over, at saa mange Yngre i Etaten havde undslaaet sig for at følge,, være med; han havde klædt sig paa for et langsomt gaaende Liigtog i Vinterkulde og blev derfor saa angreben ved Galopaden, at han ved Frihedsstøtten skal have sat sig paa Liigvognen, hvorpaa man ledede ham ind i et Huus, og der døde han strax. Ved .Togets Opløsning skal der, som under dette, paa Vesterbro være skeet mange Excesser af vor raae Pøbel; de sloge Karreet- vinduer ind og kastede brændende Fakler mellem Folk, siger man. Jeg, H. P. Holst, Gottlieb Collin og Theodor Collin kjørte Klokken Paa Katafalkens anden Side: Ved retvise Love blev Danriget bygget; Ved Hævd over Loven var Folket betrygget. Den Første, som Handel med Mennesker hæved, Han gav dem hvad Menneskerettighed kræved. Fra trykkende Stavnsbaand Han Bonden udfried,

Som derved til borgerligt Held blev indviet. Til sindig Raadslagning Han stevnede Folket, For Danrigets Tarv at see rettelig tolket.