591740954

92 værende Medlem af Forsamlingen Otto MUller (Hist. Tidsskr. 3 R. 6 B. S. 150). „Jeg stod i meget nært Forhold til denne Mand [1842 han havde ægtet Langes Datter — deraf deres Søns, Komponisten LangerMiillers Navn] og boede i samme Gaard som han paa Gammeltorv. I øjensynlig stærk Sindsbevægelse spurgte han mig: hvad have Borgerrepræsentanterne besluttet? Og da jeg havde sagt ham det, tilraabte han mig med stigende Affect: det er jo Rebellion I og ilede dermed ind i sine Værelser." Fædrelandet 21. Marts 1848: Etatsraad Hvidt hilsedes, da han efter sin ved et afholdt Borgerrepræsentantmøde forsinkede Ankomst indtog Forsædet [ved Kasinomødet om Aftenen den 20. Marts 1848], med levende Bifaldsraab, der bruste end mægtigere, saasnart han havde meddelt, at Borgerrepræsentationen ved de [igaar ankomne] Efterretninger [fra Hertugdømmerne] havde fundet sig foran­ lediget til i sit Møde, hvorfra han just kom, at vedtage en Adresse til Hs. Majestæt, hvilken han oplæste... Forsamlingen vedtog med Acclamation det af Hr. Ploug stillede Forslag, at samles igjen idag Kl. 11 paa Gammeltorv, for at ledsage Borger­ repræsentationen til Christiansborg Slot... A f Magistratens Forhandlingsprotokol 21de Marts 1848 (Histor. Tidskr. 3 R., 6. B. S. 155): »Efterat Overpræsidenten havde yttret, at han ikke kunde være enig i Adressens Indledning og Slutning, saa- lidet som i den deri udtalte Mistillid til det nuværende Ministerium, som Bevægelsespartiet formeentlig ei vilde være istand til i sin Heelhed tilfredsstillende at remplacere, om'det end kunde ansees hensigtsmæssigt, at nye Med­ lemmer indtraadte i samme, — og efterat Sagen derefter var discuteret i Magistraten, forenedes man om, at man i den offentlige Roligheds Interesse skulde slutte sig til Borgerrepræsentanterne, dog saaledes at der saavel til disse som til Kongen skulde udtales, at Magistratens Med­ følge ei var at betragte som en ligefrem Billigelse af Adressens Indhold, hvis Overleverelse man derfor maatte overlade til Borgerrepræsentanternes Formand, men som en Erkjendelse af, at Magistraten ogsaa for sit Vedkom­ mende maatte ansee det magtpaaliggende under de nær­ værende farefulde Forhold, at Ministeriet skaffedes for