StadskonduktørembedetsOpgaverGennemTiderne

terræn, og derefter at foretage en omfangsmåling til sammen­ binding af de forskellige kort. På forslag af borgerrepræsentant (senere borgmester) Marstrand, der bl.a. gav udtryk for, at han havde indtryk af, at der ikke var lagt nogen plan for kortlægningen, blev sagen henvist til udvalgsbehandling 79), Resultatet heraf blev, at udvalget foreslog borger­ repræsentationen at vedtage følgende beslutning: "Borgerrepræsentationen opfordrer Magistraten til at underkaste Spørgsmaalet om Organisationen af Stadens Kortlæg­ ningsarbejder, og om deres Tilendebringelse indenfor en rime­ lig Tid, en alvorlig Overvejelse." Denne opfordring vedtoges enstemmigt den 18. okto- ber 1897 . - 81^ I juni 1898 søgte den nu 68 -årige stadskonduktør Krack sin'afsked med pension fra 1. august samme år "paa Grund af Alder og Svagelighed". Han døde dog først 6 . novem­ ber 1908 . Man bør næppe afslutte en omtale af Krack uden at nævne, at han i 1862 overtog udgivelsen af Københavns vejvi­ ser, samt at han 18. december 1900 antog navnet Krak. (uden c). 0 O 0 -- Efter Kracks afgang konstitueredes hans ældste fuldmægtig cand.polyt. N.A. Secher som stadskonduktør. Når embedet i første omgang kun blev besat ved kon­ stitution - selve udnævnelsen blev først kgl. stadfæstet 30 * december 1901 - skyldtes dette ifølge overpræsidentens motivering "at der fra forskellig Side var ytret Ønske om, at det maatte blive taget under Overvejelse, om der ikke maatte være Anledning til at søge udvirket nogle Forandringer i de for Stadskonduktørembedet nu gældende Bestemmelser." I anledning af borgerrepræsentationens fornævnte opfordring af 1 8 . oktober 1897 nedsatte magistraten en kom­ mission bestående af skattedirektøren, stadsingeniøren og den konstituerede stadskonduktør som skulle fremsætte forslag til: 1) Reguleringen af Grænserne mellem Skattedirektørens og Stadskonduktørens Embedsomraader,