StadskonduktørembedetsOpgaverGennemTiderne

Selvom cle praktiserende landinspektører bibeholdt deres praksisret i de indlemmede distrikter, ligesom landbrugs­ ministeriets matrikelkontor fortsat var distrikternes matrikel­ myndighed, så gav de matrikulære ændringer indenfor områderne dog stadskonduktøren en ikke helt ringe arbejdsforøgelse. Fremsendelsen af udstykningssagerne til landbrugsmini­ steriet skulle nemlig nu foregå gennem Københavns magistrat ^"0, og dette praktiseredes på den måde, at sagerne af landinspektø­ rerne tilsendtes stadskonduktøren. Denne foretog så en nærmere undersøgelse bl.a. med hensyn til nødvendig vejadgang, nødvendi­ ge vejudlæg og overensstemmelse med tidligere fastsatte mål, for såvel hovedejendommen, som tilgrænsende naboejendomme. Det skulle tillige påses, at byggelovens bestemmelser var overholdt, og stadskonduktøren sendte derfor alle sager ved­ rørende bebyggede ejendomme til høring i bygningskommissionen og i visse tilfælde til høring i magistratens 4. afdeling. Forsåvidt en sag gav anledning til indvendinger, søg­ tes eventuelle mangler bragt i orden eller sagen omarbejdet ved henvendelse til den pågældende landinspektør. Hvor dette rent undtagelsesvis ikke lykkedes, blev bemærkningerne til sagen på­ tegnet den følgeskrivelse, hvormed sagen fremse.ndtes til land­ brugsministeriet. Skrivelsen blev underskrevet af borgmeste- x ' i ' ren og paraferet af den fuldmægtig hos stadskonduktøren, hvor­ under disse sager sorterede. Ministeriet fremsendte sine udstykningsapprobationer til magistraten, som så ved stadskonduktørens foranstaltning kommuniceredes den pågældende landinspektør, underskrevet og pa­ raferet som ovenfor anført. På samme måde behandledes, de yderst få nægtelser. Ved udstykningssagerne skulle landinspektørerne, ud­ over det normale parcelkort, vedlægge et særligt kort til stads- konduktøren forsynet med så mange mål, at parcellen kunne kon­ strueres af disse, ligesom arealet skulle være påført. Tillige skulle alle offentlige og private veje, der førte over eller til parcellen være indtegnet med angivelse af vejbredden. Ved bebyg­ gede parceller, samt hvor et nyt skel var beliggende i nærheden af bygninger på hovedejendommen skulle alle - savel, færdige som påbegyndte - bygninger være angivet ved beliggenhed og længde - og breddemål. - o .

Indtil juni 1917 borgmesteren for 2. afdeling, derefter borg­ mesteren for 4. afdeling. -• 51 -