BrandmandenIFortidOgNutid_1948
over begge disse Værker fornøden kan eragtes«. D et var denne Foreteelse, Kø benhavns Brandvæsen tog A nledning til at m arkere og fejre som 250 Aars J u b i læum den 9. J u li 1937. A llerede i Oktober 1687 forelaa der R esu ltater af Kom missionens A rbejde, og den 19. Oktober udstedte K ristian den Fem te en »Inte- rim s-B randordning paa Tryk«. D et udtales heri bl. a., at ved Ildsvaader i Kø benhavn en »stor Mængde af ørkesløse Folk plejer at om løbe paa G ader og Stræder og snarest paa de Steder, hvor Ild en er, saa at de, som til a t redde og Ild en at slukke er anordnede, største Flinder og Fortræd tilføjes, foruden at det er befundet, a t ib lan d t h in Mængde Folk sig har ind fund et adskillige onde og tyvagtige Mennesker, som ikke h ar undset sig for deres i Ildsnød bestedte Jævn kristne ved den ulykkeligt givne Lejlighed at bestjæle«. For at imødegaa disse ubehagelige Foreteelser fastsættes i B randordningen Bestemmelser om, at »om nogen Ildsnød, den G ud dog naadeligen afvende, skulde efter denne Dag her udi Staden paakomme, m aa ingen ørkesløse Folk, Mands- eller Kvindepersoner, en ten store eller smaa, paa G ader omløbe« o.s.v, og der skulde idømmes saa- danne Personer strenge Straffe. løv rig t blev der tru ffet Bestemmelser om U d sættelse af Gadevægtere og B randvagt, »som efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse med nogle Korporalskaber af det Kompagni, udi hvis Kvarter Ilden er optændt, af S tadshauptm anden og samme Kvarters K aptejn skal for stærkes«. F lalvandet Aar efter resulterede Kommissionens A rbejde i en ny Forord n ing af 23. J u li 1689. I denne fandtes langt videregaaende Bestemmelser til H ind ring af Ilds Opstaaen, end der tidligere var kendt. Der kom Regler for Skorstenes Opførelse, for Essers In d re tn in g og for Bageovne. Der blev p aab u d t Forsigtighed med B rænderier, Garverier, Pottemagerværksteder, Sæbesyderier, ved Kogning af Beg og T jæ re og ved Kogning eller Forarbejdn ing over Ild af Salpeter, Olie, Fernis, T e rp e n tin o. 1., og p aab u d t Regler for Bryggere og Malt- gørere. B randfarlige Oplag skulde pakkes i Fade eller tildækkes med Haardæk- kener. Der blev fastsat M aximum for den Mængde K rudt, der m aatte opbeva res i Husene, og dette skulde anbringes øverst i Bygningerne. Skorstensfejnin gen blev organiseret, Brandsyn forordnet og P røvning af B randredskaber iværk sat. Endelig kom en omfangsrig O rdre om, hvorledes B randalarm skulde af gives, og ved denne blev hele Byen sat paa den anden Ende. M idlerne til B rand væsenets Opretholdelse var det vanskeligt at fremskaffe, men i 1689 blev det bestemt, at der skulde paalignes samtlige Huse efter deres Størrelse en saadan Skat, a t der derved kunde indkomme aarligt 5000 Rigsdaler. E ndnu i de føl gende Aar blev Brandvæsenets Redskaber kompletterede, og Mandskabsorgani sationen forbedret, saaledes a t m an i 1692 raadede over ia lt 13 Sprøjter, der betjentes af et Mandskab paa 373 Mand. Med større eller m indre H eld bekæmpede det nyorganiserede Brandvæsen de københavnske Brande, som opstod i de følgende Aar, af hvilke ingen af dem i Uhygge kan maale sig med Amalienborgs B rand den 19. April 1689. Kongen
44
Made with FlippingBook