BrandmandenIFortidOgNutid_1948

havde paa sin Fødselsdag den 15. April overværet en Opera i et for T ilfæ ldet af Brædder og T ømm er ved Am alienborg opført og smukt udstyret T e a te r (det saakaldte Operahus og altsaa en rigtig »Stærekasse«), og han havde givet T il­ ladelse til, a t Forestillingen gentoges den 19. April for mere alm indelige Men­ nesker. Da T e a tre t var fyldt med T ilskuere, opstod der pludselig Ild, der h u r­ tigt greb om sig i de Enebæ rtræer og -buske, hvormed T e a tre t var udsmykket. Luerne bredte sig til Amalienborg, der nedbrændte, hvad der dog var for in tet »at regne imod den E lendighed, de arme og ulykkelige T ilskuere var bestedte udi.« M indst 171 Personer mistede Livet, nogle m ente endog 260, og »var det det beklageligste, at d erib land t var de fleste Kærnen af de fornemste Indbyg­ gere, ypperlige Subjekter og Officerer, samt af det skønneste F ruentimm er, unge og velopdragne Børn.« A t Sorgen var stor er forstaaeligt, og det synes som om, at den eneste, der fik Gavn af Ulykken, var en Karl fra Fyn, der tre Uger i Forvejen var blevet fængslet, fordi han havde spaaet, at København skulde forgaa ved Ild den 18. eller 19. April; h a n blev sluppet løs, da hans Spaadom jo til Dels var gaaet i Opfyldelse. Den daarlige Byggemaade og Redskabernes relative Underlegenhed overfor virkelig alvorlige B rande var de tekniske Vanskeligheder, der paa den T id næppe var nogen Mulighed for a t overvinde, men h ertil kom den stadig til­ bagevendende Ulempe, at allehaande Folk stimlede sammen ved Ild eb rand og hindrede Mandskabets Arbejde, og ikke m indst skulde der gaa lange T ider,

Operahusets Brand den 19. A p ril 1689. Efter M aleri paa Ganuø.

45