BrandmandenIFortidOgNutid_1948

hugge ind paa alle, baade Vedkommende og Uvedkommende, baade B rand­ folk og T ilskuere. A lt tabte sig i haabløs Forvirring, og alt, hvad man forsøgte, mislykkedes. Slangerne blev flere Steder forstoppede, fordi m an forsøgte at tage Vand fra Rendestenene, og flere Steder gik der Ild i Sprøjterne. Paa H jø rn et af Nørregade og Gammeltorv vilde m an sprænge et Hus i L uften for at hind re Ildens Udbredelse, men m an glemte at underrette bl. a. en T jenestepige og

Københavns Brand 1728, set mod Gam m eltorv. I Baggrunden det spræ ngte Hus paa H jørnet af N ørregade, »Blasen«. T ilh ø jre »Frue Taarn«. Københavns Brandvæsen.

nogle Matroser, der havde skaffet sig Adgang til et V inlager i Kælderen, og »førend Brandfolkene blev det selv var, saa sprang dette store Hus himm elhøjt i Vejret, og af den arme T jenestepige og de trende drukne Matroser blev ej et Led helt paa deres arme Legemer«. Ved denne Sprængning kom ogsaa flere andre Huse i Brand, og netop den Ulykke, man søgte at undgaa ved Spræng­ ningen, indtraf: Vor Frue Kirke kom i Brand. Først efter 2% Døgns Forløb standsedes B randen, men det brændte og røg i R uinerne til henimod Ju l. Der findes forskellige Angivelser af det A ntal Huse, der brændte, men nogenlunde samstemmende opgives, at det har drejet sig om, at ca. to Femtedele af Hoved­ staden var lagt i Aske, derib land t 5 Kirker og en Række offentlige Bygninger. Efter B randen mente man, at Lejligheden nu var kommet til at give Byen et skønnere Udseende, til at faa Gaderne gjort bredere og mere lige, og til at for­ hindre eller usandsynliggøre en Gentagelse af den Katastrofe, der her var over- gaaet Hovedstaden, ved at stille Fordringer om, at alle Huse til Gaden skulde

47