BrandmandenIFortidOgNutid_1948

Tære af G rundm u r. Saa sund denne T ank e var, lod den sig ikke realisere paa G ru n d af den alm indelige Forarmelse, der herskede efter Branden. Sandsynligvis var m an tillige altfor meget hemm et ved T an k e n om, at København var en befæstet By, omgivet af Volde og Stadsgrave samt forsvnet med 4 Byporte, som lukkedes hver Aften, og hvis Nøgler da bragtes op til T andsfaderen paa Slottet. Ingen tænkte paa Udviklings- og Udvidelsesmulig­ heder, th i København var k u n Byen indenfor Voldene, og vilde Folk være der,

Kjøbenhavns Brand, 1795 set fra Vest. Stik af J. Renard.

m aatte de klum pe sig sammen i snævre Gader og Stræder, hvis de da ikke fore­ trak at bo »uden Porten«, paa Broerne, men saa havde de rigtignok ogsaa For­ pligtelsen til at afbrænde deres Huse, hvis Fjenden fand t paa a t ville gaa mod København som i 1659. — Bedre gik det med at faa Brandvæsenets Materiel rep are ret og kompletteret. B randen affødte adskillige Skillingsviser, bl. a. en, der havde til T ite l: »En sandfæ rdig og væmodelig B eretning anlangende Een u-lykkelig Ildebrand, som den 20. Oktobris 1728 ud i den Kongel. Residentz K iøbenhavn, Onsdagen Klok­ ken 7 a 8 om A ftenen begyndte, og continuerede til den 23. om Løverdagen«. Der skal her som Prøve paa Datidens Visekunst ku n anføres 2. og 3. Vers:

Ved Vester Port blev Ilden begyndt, Og fløj omkring som en Fugl gesvindt. H e r udi Byen vi manglede Vand, Og G U D var med, som hielpe kand.