BrandmandenIFortidOgNutid_1948

store B rand i 1795. Ved Slotsbranden ødelagdes Hovedlinjen i Bund og G rund , og 70 Mennesker omkom. Denne B rand rokkede dog ikke i nævneværdig G rad T illid en til Brandvæsenet, som, mente man, her stod overfor en altfo r voldsom og uoverkommelig Opgave. Anderledes gik det efter den snart paafølgende Storbrand, der begyndte den 5. J u n i 1795 i Marinens Oplagsplads »Dellehaven« paa Gammelholm , og denne B rand blev først slukket Søndag den 7. J u n i oppe ved Nørrevold, efter at 941 Huse var brændt. G runden til, at denne B rand

Branden den S. Juni 1795. Adm iralicetsbygm ingen og HovedmagasJnet.

ikke blev slukket i rette T id , var for en stor Del, a t Søofficererne og deres Folk ikke vilde arbejde efter de af B randm ajoren givne D irektiver, skønt han for­ klarede dem , a t d er var alvorlig Fare paa Færde. N ikolaj Kirke brændte som bekendt ved denne Lejlighed, medens Fiolmens Kirke blev reddet af en lille energisk 4 rop B randmænd. Ogsaa ved denne B rand spillede dog Vejrforhol­ dene (kraftig Blæst) e n betydelig Rolle. E fter denne B rand var Begejstringen for Københavns Brandvæsen lang t fra saa stor som før, og m an tog kraftigt fat paa at afhjæ lpe tidligere T iders For­ sømmelser. En Kommission blev nedsat, og efter flere Indstillinger traad te en ny B rando rdn ing i K raft i 1801, hvorved bl. a, Overpræsidenten blev fritaget for at føre Overkommandoen ved Ildebrande. Kommandoen henlagdes herefter til en General, og Brandkorpsets Styrke forøgedes til 1580 Mand. Sam tidig blev Brand- og Vandkomm issionens Forretninger delt mellem to Lidvalg, og der

50