BrandmandenIFortidOgNutid_1948

blev udarbejdet en om fattende Instruks for B randmajorens V irksomhed og en meget udførlig Instruks for Taarnvægterne. Det maa siges, at det Postyr, der indtraadte, naar A larm ering efter denne Instruks skulde foretages, forekommer m ildest ta lt noget vidtløftig. Den, der opdagede Ilden, skulde melde det til den nærmeste boende B randkap tajn og den nærmeste m ilitære Vagt. K aptajnen

Størrestræ des Brand. Stik af G . L. Lahde. Den store brændende Bygning ved Siden af Holm ens K irke er A dm iralitetsbygningen. N ederst til venstre er der rejst et Plankevæ rk. D et er rejst paa Slotspladsen om det afbrændte Kristiansb o rg. I Slottets Ruiner søgte mange husvilde Ly i den første T id efter Branden. sendte M elding til B randm ajoren, og Vagten underrettede Københavns Kom­ m andant og Brandgeneralen, og endelig skulde O rdonnansen fra Vagten gaa hen til det nærmeste af de tre K irketaarne, Frue-, N ikolaj, eller Frelsers, og raabe op til Taarnvægterne, hvor Ilden var, derpaa skulde han skynde sig hen til Gammelholms Vagt, som saa sendte Melding til den Søofficer, der var beor­ dret til at møde ved Ildebrand. Fra T aarnvagterne skulde der saa sendes Mel­ ding til Politimesteren og til Stadshauptmanden, og endvidere skulde T a a rn ­ vægterne klem te med Klokkerne og vise Signaler fra Taarnene, selv ved Skor­ stensild udhængtes der om Dagen et Flag og om N atten Lygte paa den Side af T aarnet, hvor Ilden var. K lem tningen skulde gentages fra de andre K irketaarne i Byen — hvor ingen Taarnvægter var, skulde Graveren besørge det — og ende­

51