VestreKirkegaard_1870-1920

92

V E S T R E K I RKEGAARD

gaaende Forhandlinger med Bestyrelserne for de tre nævnte Kirke- gaarde, for at faa samlet disse under samme Administration som Byens andre Kirkegaarde. Afvigende Interesser sejrede imidlertid, og Fo r ­ dringerne med Hensyn til Størrelsen af den aarlige Afgift, der skulde svares til de Kirker, som ejede disse Kirkegaarde, var saa store, at Komm iss ionen ikke mente at kunne im ød ek omm e dem. Da der saa- ledes ikke opnaaedes Enighed 0111 Vilkaarene, kunde Komm iss ionen intet Forslag fremsætte for disse tre Kirkegaardes Vedkommende . Med Hensyn til de to militære Kirkegaarde har Spørgsmaalet ikke senere været taget op. Med Best3U’elsen for Frelsers Kirkegaard har der for et Par Aar siden været ført Forhandlinger om Begravelses­ væsenets Overtagelse af denne Kirkegaard, i Erkendelse af at dette vilde være i Befolkningens Interesse og fremmende for Kirkegaardens Drift. Da man opnaaede Enighed 0111 Vilkaarene herfor, fremsattes Forslag for Kommunalbestyrelsen desangaaende. Fra det af Borger­ repræsentationen nedsatte Udvalgs Side blev der imidlertid opstillet nye Vilkaar, som Kirkebestyrelsen ikke vilde gaa ind paa, hvorfor der intet Resultat opnaaedes. Den senere Ordning, som den kgl. Re so lu ­ tion af 22 . December 1879 forbeholdt for de tre nævnte Kirkegaardes Vedkommende , er saaledes heller ikke for Vo r Frelsers Kirkegaard opnaaet endnu. Komm issionens Arbejde karakteriseredes under Sagens Behand­ ling i Borgerrepræsentationen saaledes: Herforth: » en Sag, der var g jennemarbejdet af saa mange Mænd med stor Iver og Skarpsin­ dighed, blandt hvilke der navnlig skyldtes Borgmester Hansen megen Tak for hans Utrættelighed «. Bille: » der fra Komm iss io ­ nens Side forelaa et Arbejde, som var Frugten af en Uendelighed af Forhandlinger, under hvilke der fra Kommunens Delegeredes Side var vist en høj Grad af Im ødek omm en og særlig fra Borgmesterens Side var lagt en utrættelig Taa lmodighed og Resignation for Dagen«. — Med den kgl. Resolution af 22 . December 1879 var Styrelsen af Be­ gravelsesvæsenet og Kirkegaardsforholdene i København komme t ind under en fast Form. Den skabte en Enhed i Administrationen af disse Forhold , som har været til stor Gavn for den senere Udvikling, og som det vides, man i mange af Udlandets større B}ær betragter som et Ideal, man der endnu forgæves kæmper for at opnaa. I Udlan­ dets Storstæder er de herhenhørende Forho ld overalt mere splittede. Kontoradministrationen ligger under én Myndighed, Driften af Kirke- gaardene under en anden, og enkelte Steder komme r der endog en tredje Mynd ighed til, idet den gartneriske Vedligeholdelse af Kirke- gaardene er underlagt Parkforvaltningen. I nogle Byer er samtlige Kirkegaarde lagt under én Mands Tilsyn, andre Steder styres hver