VestreKirkegaard_1870-1920

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

5

Pestilenses T id .1) Pladserne i Urtegaarden var finere og dyrere end paa den almindelige Kirkegaard og holdtes afsondrede fra denne ved særlig Indhegning. Det hedder saaledes i et Reglement fra 1683: »De, som begraves i Urtegaardene eller andre paa Kirkegaardene indheg- nede Pladser, betaler« osv .2) Forskellen mellem Urlegaarde og Kir­

k e g a r d e blev først officielt afskaf- fet i 1760, da Kongen befalede, at »Urtegaarde og andre Kirkegaarde skulle anses uden Forskel og alle kaldes ved det Navn Kirkegaard«. —Paa den Tid havde Ordenes Be­ tydning dog ændret sig noget. Det var bleven Sprogbrug at kalde den hele omkring Kirkens liggende Plads for Urtegaarden, medens de Begravelsespladser, der laa adskil­ te fra Kirken eller helt uden for Voldene, kaldtes Kirkegaarde.3) Saa længe Kirkegaardene end­ nu ikke var helt omhegnede med Mur, gik der en Grøft uden om dem, og over denne førte den saa- kaldte K i rk e r i s t , en Tremmebro, der var beregnet paa, at Svin og andre løsgaaende Dyr ikke kun­ de komme over den. Helliggejstes ! Kirkerist eller Frue Kirkes østre og sydvestre Kirkerist omtales of­ tere endnu i 16. Aarh.; men der­ efter er de gaaet af Brug i Køben­ havn. Ved enkelte Landsbykirke- g89rQ6 ligger de derimod endnu. i l - i l

....

.

Nikolaj Kirkes Benhus. Efter Tegning i Bymuseet.

paa deres gamle Plads. Da de smaa Kirkegaarde maatte udnyttes stærkt, og den nye Grav bestandig blev gjort noget dybere end den foregaaende, for at den døde kunde lægges paa frisk Ler, kunde det ikke undgaaes, at der stadig gravedes Menneskeknokler op. Et Benhus , hvori disse Knok­ ler kunde henlægges, hørte derfor med til Kirkegaarden. Ved Nikolaj Kirke fod Købmand HansTrægaard ( f 1641) opføre et Benhus, »Gud til Ære og afdøde christne Menneskers opgravne og adspredte Ben til Hvile og Forvaring«.4) Det var en fin Sandstensbygning, der stod op mod Taarnets nordre Side, hvor endnu den tilmurede Dør ses mellem