VestreKirkegaard_1870-1920

VESTRE KIRKEGAARD 125 nigfaltigkeit der schönen Einzelheiten ist dafür ganz auszerordent- lich. Es ist fast beschämend , wenn man so vieles, was man als neue und neueste Anregung für A lleenb ildung , Hecken, Gräberpflanzungen anpreisen hört, so an einem einzigen Ort vereinigt in schon 10 oder 12 Jahre zurückliegender Ausführung trifft, wie auf diesem Vestre- fr ied h o f« . »Die Bedeutung erhält der Friedhof durch die muster- hafte Anw endung der Gartenkunst bei der Behandlung der Beerdi­ gungsflächen. Es ist eine anspruchslose stille Art, in der das geschieht und die gerade dadurch so ganz dem W e sen des Friedhofs gerecht w i r d « . »A lles in allem war die Besichtigung der Kopenhagener Friedhöfe eine reiche Quelle der vielseitigsten Anregungen«. — Da Vestre Kirkegaard blev anlagt, mente mange, at det var at slaa et altfor stort Brød op, at udlægge omtrent 100 Tdr. Land til Kirkegaard. Ved Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen udtaltes det, at den skulde være Byens Hovedkirkegaard i de komm ende Aarhundreder, og at København nu vilde have Kirkegaardsjord nok for lange Tider. Det er sandsynligt, at Vestre Kirkegaard, paa Grund af sin Beliggen­ hed, sin Størrelse og sin Skønhed vil blive Københavns Hovedkirke­ gaard i et langt T idsrum , omend maaske ikke i Aarhundreder. Med den Vækst, Byen har haft i den sidste Menneskealder, tør vistnok ingen nu agere Spaamand saa langt ud i Fremtiden. Desuden kan det tænkes, at Ligbrænding med Tiden vil blive alm indelig, ja maaske obligatorisk, hvorved de store Kirkegaardsarealer ikke længere be­ høves, eller at man muligvis i Fremtiden komm er ind paa helt an­ dre Form er for Behandlingen af de døde Legemer. Med Hensyn til Haabet om , at man med Vestre Kirkegaard vilde have Begravelsesjord nok for lange Tider, da er det gaaet saaledes, at Jorden her blev brugt saa rask, at man allerede 20 Aar efter at den var taget i Brug maatte begynde at se sig om efter Arealer til An læg af en ny stor Kirkegaard. Dette resulterede i at Begravelsesvæsenet i 1894 købte et Areal paa Utterslev Bys Mark ved Bispebjerg Mølle paa 56 Tdr. Land for 2 20 0 Kr. pr. Td. Land. 1 1903 toges en Tredjedel af Area­ let i B ru g som Kirkegaard, efter at der forud var foretaget de fornødne Dræn ings-, Vandaflednings-, V e j-, Jord- og Beplantningsarbejder, samt opført en Indgangsportal med Funktionærboliger, Kontor etc. ved Siderne, og en interimistisk Kapelbygn ing af Træ. Planen til Kirkegaardsanlæget blev udarbejdet af Professor H a n s H o lm og Land ­ skabsgartner E . G l æ s e l . Ingeniørarbejdet blev udført af Professor A. L u t k e n , og Bygningerne blev opført af Arkitekt A. C lem m e n s e n . I 1910 blev hele Arealet indtaget til Kirkegaard og det nordre Kapel