VestreKirkegaard_1870-1920

BEGRAVELSESSKIKKE OG REGERINGSFORANSTALTNINGER

1 0

Der maa ikke ringes for længe med Kirkeklokkerne, »paa det at sjugt og skrøbeligt Folk ikke skulde derfore forskrækkes, som tit her­ til sket er; thi lang Ringen er den afdøde intet gavnligt, ej heller den- nem nytteligt, som igenleve«. »Det er og nok, at der efter et fornemt Lig af Borgerne ganger 3 Par Sørgekvinder og efter et gement Lig 2 Par; og de skulle drage deres Hovedsmue-Kaaber (Hættekaaber) og ikke andet«.1) »Den unyttige Sædvane, som baade de Sørgekvinder og andre have, som følge Lig, at gaa ind i Husene at trøste og lade sig skænke, den skal her efter baade med Indgang og Skænk aldeles være afskaffet, og aleneste de næste Venner og Blodsforvante, som følge næst Liget til Kirken, de skulle samles uden for den afdødes Dør; og hvilke af samme Næstforvanter, som ville gøre den efterladendes bedrøvede den Ære at følge tilbage igen, maa gøre deres Reverens uden for Dø­ ren og saa hver at gaa sin Vej uden Skænk og Indbud«. Det var en tiltalende Begravelsesskik, som denne sidste Bestem­ melse søgte at indføre. Om den nogensinde er trængt igennem, er vel tvivlsomt, og i hvert Fald blev den ikke aflang Varighed. I 1610 kla­ ger Magistraten paany over, at hele Ligfølget bedes ind i Huset baade før og efter Begravelsen, og den vover nu ikke at fastholde sit klare Standpunkt fra 1578, — at man gør sin Reverens uden for Døren, og derpaa gaar hjem — , men maa tillade, at der indbydes 6 eller 7 Mandspersoner af den nærmeste Slægt og fire Par Kvinder med Kaa- berne over Hovedet og ingen flere.2) Disse S ø r g e k v i n d e r med Hætter eller Kaaber over Hovedet blev lejede til at følge efter Kisten, ligesom S k o l e d i s c i p l e med en Hører gik foran. Forordningerne søgte stadig at regulere disse Skikke og holde igen paa Overdrivelserne. En Vedtægt fra 1577 fastsatte den Betaling, der skulde ydes, naar een Lejse (Klasse), to Lejser eller hele Skolen gik foran Liget. En Lejse maatte ikke være paa mindre en 20 Par Peblinge; og der tilføjes den kuriøse Bestemmelse, at Skoleme­ steren og Peblingene maa tage Ligklædet i Pant, indtil de har faaet deres Betaling.3) 11624 fastsættes, at kun Gejstlige og fornemme Bor­ gere maa have hele Skolen og 4 Par Sørgekvinder med ved Begravel­ ser; de andre maa kun have en eller en halv Lejse og to Par Sørge­ kvinder.4) —Medens Sørgekvinderne gik af Brug ved Aar 1700, holdt Skikken med Peblinge i Ligfølget sig et halvt Aarhundrede længer. Det var bleven Mode, at de, i sorte Klæder og med Flor om klatten, parvis gik efter hver Vogn i Følget, hvorfor hver af dem fdi 1 eller 2 Mark. Da Biskop Hersleb klagede over, at mange Disciple derved for­ sømte deres Læsetimer, og at de faldt i Fristelse, naar de fik Penge mellem Hænder, blev denne Skik afskaffet ved Reskript 21. Juli 1752.